Veronica Roth

Divergent 1: Afvigeren

Fremtidens verden er inddelt i fem faktioner. Dit tilhørsforhold dikterer dit liv.

Tris lever i en postapokalyptisk verden, hvor samfundet er inddelt i fem faktioner. Som 16-årig skal hun vælge, hvor hun hører til. Hendes valg vil diktere hendes venner, hendes idealer, hendes tilværelse. Det er et valg for livet. I sjældne tilfælde er der nogen, som falder uden for kategori.

Hun afviger. Hendes liv er i fare.

“Afvigeren” er første bog i bestsellertrilogien “Divergent”. Bøgerne er oversat til 44 sprog og er solgt i over 12 millioner eksemplarer.

Divergent-trilogien er 23-årige Veronica Roths debut som forfatter. “Afvigeren” blev valgt som “Favourite Book 2011” på verdens største brugeranmeldelsessite, Goodreads.com, og er allerede en New York Times-bestseller.

“Til alle, der elskede The Hunger Games.” Publishers Weekly.
421 trykte sider
Copyrightindehaver
Forlaget Alvilda
Oprindeligt udgivet
2012
Udgivelsesår
2012

I denne serie

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Mona Thorning Rasmussenhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig

    Super god bog! Holder dig fanget til sidste side.

    thomas29889har delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

    Den er mega god

    Trinehar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig
    🌴God til stranden

    Har læst bøgerne da jeg var yngre. Læste dem på 2 uger. Synes de er nogle rigtig gode bøger. Læs bogen før du ser filmen(e). Bogen er bare bedre. Den giver på en eller anden måde bedre mening end filmen. De fortæller den samme historie, filmene bare på en meget forenklet måde, så vil sige at filmen er inspireret af bøgerne men ikke lavet efter bøgerne.

Citater

    Charlotte Fuglsanghar citeretfor 2 år siden
    Den tavshed, der følger hans ord, er en usædvanlig dyb tavshed. Det er tyngden af vores værste frygt; større end selv frygten for døden – frygten for faktionsløsheden
    b0950778111har citeretfor 9 måneder siden
    gang, og han ånder ud, hver gang han slipper kniven.
    “Ind på række!” beordrer Eric.
    Utålmodighed kan man ikke bruge til noget, tænker jeg. Det var, hvad mor sagde til mig, dengang hun lærte mig at strikke. Jeg er nødt til at opfatte det her som en mental øvelse, ikke som en fysisk træning. Så de første par minutter bruger jeg på at øve mig uden kniv, finder den rigtige måde at stå på, lærer, hvordan jeg skal bevæge armen.
    Eric går frem og tilbage bag os. Lidt for hurtigt.
    “Jeg tror sgu, stiverten er blevet ramt lidt for mange gange i hovedet!” bemærker Peter, som står et par pladser længere henne i rækken. “Hey, stivert! Har du helt glemt, hvad en kniv er?”
    Jeg lader, som om jeg ikke hører ham, og begynder så at øve kastet med kniven i hånden uden at slippe den. Jeg lukker Erics traven frem og tilbage ude sammen med Peters dumme kommentarer og følelsen af, at Four hele tiden kigger på mig. Og så kaster jeg kniven.
    Den roterer i luften og rammer skiven

    time, and he exhales every time he releases the knife.
    “In a row!” orders Eric.
    Impatience can not be used for anything, I think. That was what mom said to me when she taught me to knit. I have to perceive this as a mental exercise, not as a physical exercise. So the first few minutes I spend practicing without a knife, finding the right way to stand, learning how to move my arm.
    Eric walks back and forth behind us. A little too fast.
    "I think damn, the stiffener has been hit a little too many times in the head!" notes Peter, who stands a few seats further down the line. “Hey, stiff! Have you completely forgotten what a knife is? ”
    I pretend not to hear him, and then begin to practice throwing with the knife in hand without releasing it. I close Eric's trot back and forth out along with Peter's stupid comments and the feeling that Four is constantly looking at me. And then I throw the knife.
    It rotates in the air and hits the disc

    b0950778111har citeretfor 10 måneder siden
    Da hun er færdig, skubber hun mit hår væk fra ansigtet og samler det i en knold i nakken. Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til, hvor rolig og koncentreret hun er. Hun er meget rutineret, hvad angår kunsten at glemme sig selv. Det kan jeg ikke just sige om mig selv

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)