Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen

Desuden var gynækologi/obstetrik udelukket alene på grund af jordemødrene. Mage til lægehadende, arrogant folkefærd skal man trods alt til Tvind, Thylejren eller et refugium på Kreta med mindfulnessdyrkere for at finde. De er, i egen indbildning i det mindste, tættere på livets mysterium end andre. De bringer liv til verden ... forløser. Skaber. Bortset fra de tidspunkter, hvor de har fucket alt op og skriger på en obstetriker, der skal redde barnets og moderens liv. Problemet med jordemødre er desværre, at gennemsnittet for overhovedet at komme ind på jordemoderskolen er omkring 56,5, hvilket gør, at de generelt er ret godt begavede, men også ulideligt selvfede. Alting er bagateller: Du har fået revet armen af i en centrifuge: ”Og hvad så? Så skulle du prøve at føde!” De har selv født mindst otte gange, har enorme bækkener og kun hovedrysten tilovers for eksempelvis en dybt bekymret ... førstegangsfar. Stenen i skoen er naturligvis, at de ikke selv må foretage kejsersnit. Det må kun læger. Ha!

Inden for få år vil det for øvrigt ikke længere hedde læge, men hospitalsansat helsefunktionær. Disse vil hierarkisk være underordnet administratorer, kliniske oversygeplejersker, kandidatuddannede sygeplejersker, projektsygeplejersker og hospitalets gartnere.

Og man erindrer det fortvivlede menneske, der engang formulerede de udødelige ord: ”Vi arbejdede hårdt. Men hver gang tingene begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation med omorganisering. Og jeg lærte, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang – mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering.”