Tyll, Daniel Kehlmann
Bøger
Daniel Kehlmann

Tyll

Læs
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
kejser Karls halsretsorden tvinger en dommer til at være til stede ved enhver tortur, som han anordner. Og den foreskriver også en tilståelse. Ingen proces må ende uden en tilståelse, ingen dom må fældes, hvis de anklagede ikke har indrømmet noget. Processen finder ganske vist sted i det lukkede kammer, men på retsdagen, da tilståelsen bekræftes offentligt, og dommen forkyndes, er alverden til stede.
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
Den, som en bøddel rører ved, om det så kun er i forbigående, mister sin ære
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
Gå ind,” siger hun til drengen.
“Hvornår kommer han hjem?”
Hun lukker døren og slår slåen for
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
Vinterkonger og kejsere får rosenvand og vin, men simple folk drikker mælk og tyndtøl fra fødslen til deres dages ende
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
Tiden blev lang,” siger drengen. “Der kom ikke nogen. Det var bare en spøg. Og stemmerne! En kæmpe spøg
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
Det, som drengen deroppe har på hovedet, mens han fnisende og nøgen står på en line uden at falde ned, er ikke en hat.
“Hellige Guds moder,” siger Sepp. “Hjælp os og forlad os ikke.”
Også Heiner slår korsets tegn.
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
Men hvad der virkelig giver ham bekymringer, er dog spørgsmålet, om man mon kommer i helvede, når man har stjålet så mange bøger
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
Har du hørt det?” spørger hun. “Peter Steger har slagtet en kalv nede ved det gamle træ. Det var smeden, der fortalte det. De var tre om det. Peter Steger, smeden og gamle Heinerling. De gik ned i engen om natten og lod kalven ligge der, til Den kolde Kvinde.
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
At man kan lægge et tal til hvert eneste tal, som om der ikke var en Gud, der satte en stopper for den slags tøjeri. Altid et tal mere! Tal uden ende, dyb uden bund, tid før tid. Claus ryster på hovedet
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
Hvis Gud gerne vil skabe et menneske, hvorfor gør han det så inden i et andet menneske? Der er noget grimt ved, at alle væsener opstår i det skjulte: maddiker i dejen, fluer i skidtet, orme i den brune jord. Det sker kun meget sjældent, det har hans far fortalt ham, at der vokser børn ud af alrunerødder og endnu sjældnere spædbørn ud af rådne æg
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
Portvagten var henne på torvet sammen med os andre, ingen holdt dem tilbage
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
Hun stablede sig på benene. Hun humpede forbi de mange kroppe, der bankede hinanden, væltede, bed, græd, slog hinanden, og hist og her genkendte hun et ansigt
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
I narrehoveder. I støvhoveder. I frøer. I driverter, I muldvarpe, I dumme rotter. Hent dem så igen.”
Vi gloede.
“Eller er I for dumme
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
Altså gik hun rundt om vognen igen og hen til dem, hun kendte, hen til os. Nu var vi hendes liv, et andet fandtes ikke mere. Hun satte sig på jorden. Hun følte sig tom. Men da vi kiggede op, gjorde hun det også, for vi havde alle på samme tid opdaget, at der hang noget oppe i himlen
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
Han sang en spottevise om den stakkels dumme vinterkonge, kurfyrsten af Pfalz, der troede, han kunne besejre kejseren og modtage Prags krone af protestanterne, men hans kongerige var allerede smeltet hurtigere end sneen. Og han sang om kejseren, der altid var så kold af at bede, den lille mand, der sad i Hofburg i Wien og rystede af skræk for svenskerne, og så sang han om svenskekongen, midnatsløven, stærk som en bjørn, men hvad havde det nyttet ham mod kuglerne i Lützen, som tog hans liv som en anden lille lejesoldats, og slukket var dit lys, og væk var din lille kongesjæl, væk var løven! Tyll Ulenspiegel lo, og vi lo også, fordi man ikke kunne modstå ham, og fordi det gjorde godt at tænke på, at de store døde, og vi stadig var i live, og så sang han om kongen i Spanien med den store underlæbe, som troede, at han regerede over hele verden, selv om han var fattig
Jonna Grethe Løssl
Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
Vi bad meget for at holde krigen på afstand. Vi bad til Den Almægtige og til den barmhjertige jomfru, vi bad til skovens herskerinde og til de små midnatsfolk, til den hellige Gerwin, til portvagten Petrus, til evangelisten Johannes, og for en sikkerheds skyld bad vi også til Den gamle Mela, som drager over himlen med sit følge i de barske nætter, hvor dæmonerne har frit slag. Vi bad til Den Hornede fra gamle dage og til biskop Martin, der havde delt sin frakke med tiggeren, der frøs, så at de begge to kom til at fryse, og begge var gudvelbehagelige, for hvad nytter en halv frakke om vinteren, og selvfølgelig bad vi til den hellige Moritz, som med en hel legion havde valgt døden frem for at forråde sin tro på den ene og retfærdige Gud.
T
Karin Og Ole Pryds
Karin Og Ole Prydshar citeretsidste år
Den store kunst af lys og skygge
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)