«Lige fra han var kommen ind i Frankrig, kaldte hans kammerater ham aldrig andet end frøken Fifi. Dette øgenavn havde han fået, dels på grund af hele sit kokette tilsnit, den smækre midje, som man næsten skulle have troet indesluttet i et korset, og det blege ansigt, hvor man lige anede et spirende overskæg, og dels på grund af, at han havde vænnet sig til hvert øjeblik at udtrykke sin ophøjede foragt for ting og mennesker ved hjælp af det franske udråb — fi, fi donc, som han udtalte med en let hvislelyd.»
En gruppe prøjsiske officerer har beslaglagt et normannisk slot, hvor de hygger sig med at drikke, hore og ødelægge de fine møbler og malerier. Den værste af dem er ham, der bliver kaldt frøken Fifi. Han praler højlydt af sine mange bedrifter og bilder sig selv og sine kammerater ind, at han kan slippe af sted med hvad som helst. Da han møder den smukke prostituerede Rachel og ikke formår at vinde hendes gunst, begynder det imidlertid at rable for ham. Nu er spørgsmålet, hvem af de to der har den stærkeste vilje — og den største kampgejst.
«Frøken Fifi» indeholder en lang række vittige og spændende noveller. Bogen udkom første gang i 1880, og denne oversættelse er fra 1919.
Guy de Maupassant (1820–1893) var en fransk forfatter, der især er kendt for romanen “Smukke-ven” fra 1885 og for sine mange noveller. Hans arbejde er gennemsyret af den realistiske strømning, der prægede kunsten og litteraturen i midten af det 19. århundrede. Det, der især adskiller Maupassant fra hans samtidige forfatterkolleger som Emile Zola og Gustave Flaubert, er både de fantastiske strejf der går igen i flere af hans udgivelser, men også den udpræget pessimisme der er kendetegnende for hans forfatterskab. Maupassant led i perioder af hallucinationer og blev efter et selvmordforsøg indlagt på et privathospital i Paris, hvor han i en alder af bare 42 døde i 1893.
