Kate Morton

En velbevaret hemmelighed

Læs
Forfatteren til DEN GLEMTE HAVE er tilbage med en stor roman om familiehemmeligheder, der elegant bevæger sig frem og tilbage mellem tiden omkring 2. verdenskrig, starten af 1960'erne og nutiden.

På en varm sommerdag i begyndelsen af 1960'erne har den 16-årige Laurel gemt sig fra familien og drømmer om fremtiden, der ligger og venter på hende. Men drømmerierne får en brat afslutning, da Laurel oppe fra sit skjul bliver vidne til en alvorlig forbrydelse.

50 år senere er Laurel den berømte skuespillerinde, hun drømte om at blive, men fortidens hændelser har kastet lange skygger ind over hendes voksenliv. Hun vender derfor tilbage til sit barndomshjem for at forstå, hvad det egentlig var, hun som teenager var vidne til.
Pressen skriver:
»… En velbevaret hemmelighed er et godt bekendtskab, fordi den er så underholdende og uforudsigelig. Historien er velkomponeret, hovedpersonerne er fint modelleret, og plottet er gennemarbejdet. Morton har toppet bestsellerlisterne med sine forrige bøger, der er udgivet i 38 lande. Jeg er sikker på, at En velbevaret hemmelighed også vil finde sit publikum. Den passer godt til en weekend i hængekøjen.«
— Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen
»Romanen rummer en udsøgt blanding af gode sikre bestselleringredienser som mord, mystik, forbrydelse, historie, slægtsdrama, overraskelser og romantik. Hvad kan man forlange mere?«
— K.E. Watz, Lolland-Falsters Folketidende
720 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2013

Andre versioner af bogen

En velbevaret hemmelighed, Kate Morton

Vurderinger

Pernille Johansen
Pernille Johansenhar delt en vurderingsidste måned
👍Værd at læse

Meget lang og til tider også for lang.

Pia Moestrup
Pia Moestruphar delt en vurderingsidste år
👍Værd at læse
🔮Overraskende
💡Lærerig
🎯Læseværdig
🚀Opslugende

Velskrevet, overraskende - en rigtig god bog.

Mette
Mettehar delt en vurderingfor 2 år siden
💞Superromantisk
🌴God til stranden
🐼Vildt sød

Endnu en god bog fra hende som du ikke kan slippe

Citater

Jeanne Splidsboel Fisker
Jeanne Splidsboel Fiskerhar citeretfor 4 måneder siden
kilometer uden at blive det mindste forpustet.
Det gjorde hun nu ikke. Hun måtte jo tænke på sine strømper. De var det sidste par uden rendemasker, og der var ikke noget som en skarp vragdel fra Blitzen, der kunne få ens nylonstrømper til at løbe. Det kendte Dolly alt til. Hvis hun ødelagde sit sidste par strømper, ville hun være tvunget til at tegne streger på bagsiden af sine ben med en eyeliner som tarvelige Kitty. Nej, ellers tak. Dolly tog ingen chancer, og da en bus standsede i nærheden af Marble Arch, sprang hun på.
Der var en lille ståplads bagest, og der stod hun så, mens hun forsøgte at undgå at inhalere den salte lugt af en opblæst herre, der holdt foredrag om kødrationering, og om hvordan man bedst sauterede lever. Dolly modstod sin lyst til at fortælle ham, at opskriften lød som noget fandens hundeæde (ha!), og så snart de havde rundet Piccadilly Circus, sprang hun af igen.
„Hav en god aften, min pige,“ råbte en ældre mand i vagtværnsuniform, da bussen forsvandt i det fjerne.
Dolly svarede med et vink. Et par soldater, der var hjemme på orlov og sang ‘Nellie Dean’ med fordrukne stemmer, tog hende under armene, da de passerede, en under hver, og hvirvlede hende rundt. Dolly lo, da
Charlotte Willumsen Persson
Charlotte Willumsen Perssonhar citeretfor 9 måneder siden
Laurel havde rystet ivrigt på hovedet. Hun kunne godt lide mors historier.
„Har jeg ikke? Ja, det forklarer jo en hel del. Jeg har faktisk undret mig over, hvorfor jeg ikke har mødt dig der.“
„Mødt mig hvor, mor? Hvad er Nattergalstjernen?“
„Jamen, det er jo vejen hjem, selvfølgelig, lille vinge. Ligesom det er vejen ud.“
Laurel var forvirret. „Vejen hvorhen?“
„Den fører alle steder hen …“ I samme øjeblik smilede moren på den måde, der altid gjorde Laurel glad for at være nær hende, hun lænede sig tættere på, som om hun skulle til at fortælle en hemmelighed, og hendes mørke hår gled frem over den ene skulder. Laurel elskede at høre hemmeligheder. Hun var også meget dygtig til at holde på dem, så hun lyttede opmærksomt, da moren sagde: „Nattergalstjernen er et stort skib, der hver aften sejler ud fra søv
Jens Amorsen Jørgensen
Jens Amorsen Jørgensenhar citeretsidste år
Men bestemt tilstrækkeligt til at forklare farmorens sure rønnebær: Det var slemt nok med kærester, men en hang til alkohol?

På boghylderne

Romantik, Jan Brügge
Jan Brügge
Romantik
  • 51
  • 8
Romantik, Lisbeth Køppen Andersen
Lisbeth Køppen Andersen
Romantik
  • 24
  • 3
Romantic , M-Joy
M-Joy
Romantic
  • 151
  • 2
Vil læse, Dorte Poulsen
Dorte Poulsen
Vil læse
  • 25
  • 2
Anna Marie, Kim Larsen
Kim Larsen
Anna Marie
  • 337
  • 1
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)