En konges død, Bernard Cornwell
Bøger
Bernard Cornwell

En konges død

Læs
418 trykte sider
  • 👍3
  • 🎯2
  • 🚀2
Sjette bog i vikingeserien om Uhtred og sakserne.
Omkring år 900 i et England, der består af nogle mindre kongedømmer og er på randen af kaos, får Uhtred en hovedrolle i et kompliceret magtspil.
Kong Alfred af Wessex ligger for døden, hvilket truer freden, for mens Alfred ønsker at se sin søn Edward som ny konge, mener andre, at de er retmæssig arving til tronen. Blandt andet ser vikingerne en mulighed for at få mere magt.
Uhtreds loyalitet er rettet mod Alfred, ikke hans søn, og på trods af sin årelange troskab kæmper han stadig ikke saksernes sag. Hans eget ønske er at generobre sine tabte landområder og slottet mod nord. Uhtred accepterer dog, da han af Alfred får til opgave at lave fredsaftaler med de forskellige herskere og vikingeledere og samle landet til et forenet kristent England. Men det skal snart vise sig, at det bliver svært at forhandle, når alliancerne er bundrådne, og der oven i købet er nogen, der vil Uhtred til livs.
«CORNWELL skriver en dejlig, klichéfri prosa, og her i det sjette bind af sagaen om Englands fødsel i 900-tallets begyndelse er de storpolitiske intriger og den psykologiske skildring lige raffinerede.»
– Anne Knudsen, Weekendavisen.
Vurdering
Føj til hylde

Andre versioner af bogen

En konges død, Bernard Cornwell
Læs
  • 👍Værd at læse3
  • 🎯Læseværdig2
  • 🚀Opslugende2
Log ind eller tilmeld dig
👍Værd at læse
💡Lærerig
🎯Læseværdig
🌴God til stranden

Igen en god tju-bang fortælling

👍Værd at læse
💡Lærerig
🎯Læseværdig
🚀Opslugende

Den var fandme god. Super serie

👍Værd at læse

Det var så koldt. Det havde regnet i løbet af ugen, men den morgen frøs vandpytterne til, og hård frost gjorde græsset hvidt
rigdomme, og når en leder fejler, smelter hans besætninger bort som dug for solen. Der var heller ingen, der fandt det mærkeligt, at en friser anførte saksere. Besætningerne på vikingeskibene er danske, norske, frisiske og saksiske. Enhver herreløs mand kunne blive viking, og en skibsfører var ligeglad med, hvilket sprog en mand talte, hvis blot han kunne svinge et sværd, kaste et spyd og trække en åre.
Så min historie blev ikke betvivlet, og dagen efter, at vi kom til Snotengaham, blev jeg opsøgt af en tykvommet dansker ved navn Frithof. Hans venstre arm gik kun til under albuen. »Et eller andet saksisk svin huggede den af,« sagde han muntert, »men jeg skar hans hoved af, så det var en rimelig byttehandel.« Frithof var det, en sakser ville kalde Snotengahams foged, den mand, der havde ansvaret for at opretholde ro og orden og tjene sin herres interesser i byen. »Jeg sørger for Jarl Sigurd,« fortalte Frithof mig, »og han sørger for mig.«
»En god herre?«
»Den allerbedste,« sagde Frithof begejstret, »storsindet og loyal. Hvorfor ikke aflægge ed til ham?«
»Jeg vil hjem,« sagde jeg.
»Frisien?« spurgte han. »Du lyder dansk, ikke frisisk.«
»Jeg tjente Skirnir Thorson,« forklarede jeg. Skirnir havde været fribytter ved den frisiske kyst, og jeg havde tjent ham ved at lokke ham i døden.
»Han var et møgsvin,« sagde Frithof, »men han havde en køn kone, har jeg hørt. Hvad var det, hans ø hed?« Der var ingen mistænksomhed i spørgsmålet. Frithof var en ubekymret, gæstfri mand.
»Zegge,« sagde jeg.
»Dér var den! Ikke andet end sand og fiskelort. Du gik altså fra Skirnir til Haesten, hva’?« lo han, og spørgsmålet antydede, at jeg havde valgt mine herrer slet. »Du kunne gøre det, der var meget værre end at tjene Jarl Sigurd,« forsikrede Frithof mig. »Han sørger for sine mænd, og der kommer snart land og sølv.«
»Snart?«
»Når Alfred dør,« sagde Frithof, »går Wessex i småstykker. Vi behøver bare at vente og samle stumperne op.«
»Jeg har land i Frisien,« sagde jeg, »og en kone.«
Frithof smilede bredt. »Der er masser af kvinder her,« sagde han. »Men vil du virkelig hjem?«
»Jeg vil hjem.«
»Så skal du bruge et skib,« sagde han, »medmindre du har tænkt dig at svømme. Lad os gå en tur.«
Syvogfyrre skibe var blevet trukket op af floden og blev støttet af egetræsstivere på en eng tæt ved en lille, skrånende bugt, der gjorde det let at søsætte dem igen. Seks andre skibe lå i vandet. Fire af dem var handelsskibe, og to var lange, slanke krigsskibe med høj stævn og hæk. »Lysflyveren.« Frithof pegede på det ene krigsskib, der lå i floden. »Hun er Jarl Sigurds eget skib.«
Lysflyveren var en skønhed med et fladt, slankt indre og høj stævn og hæk. En mand sad på hug på bryggen og malede en hvid streg langs hendes øverste rang, en streg, der ville fremhæve hendes buede, truende form. Frithof førte mig ned ad træbryggen og trådte hen over det lave midterskib. Jeg fulgte efter ham og mærkede den svage dirren i Lysflyveren, da hun reagerede på vores vægt. Jeg bemærkede, at hendes mast ikke var om bord, der var hverken årer eller åretolde, og to små save, en skarøkse og en kasse med mejsler viste, at der blev arbejdet på hende. Hun lå i vandet, men hun var ikke klar til en sørejse. »Jeg sejlede hende hertil fra Danmark,« sagde Frithof længselsfuldt.
»Er du skibsfører?«
»Hver dag er almindelig,« sagde fader Willibald, »indtil den ikke er det.«
Historie, gerdab
gerdab
Historie
  • 151
  • 40
Saksernes fortællinger, Bookmate
Bernard Cornwell: The last kingdom, Jette Olsen
Viking drama dansk, Søren Krog Hejlesen
Søren Krog Hejlesen
Viking drama dansk
  • 17
  • 12
Historiske og Fantasy bøger der skal læses , Søren Hutters
bookmate icon
Én betaling. Stakkevis af bøger
Du køber ikke bare en bog. Du køber et helt bibliotek… til samme pris!
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)