Bøger

Marxismen i Frankrig

  • Om
  • Læsere7
I ”Marxismen i Frankrig” skriver Peter Kemp om den ’nye filosofis’ forudsætninger i den franske marxismes udvikling og opløsning. Han gennemgår alle de store skikkelser i den franske marxisme-debat fra 1930’erne og frem til slutningen af 1970’erne, hvor marxismen som historisk materialisme kom i miskredit på venstrefløjen. Derefter præsenteres de enkelte ’nye filosoffer’ som vidnesbyrd om marxismens krise, og til sidst drøftes mulighederne for en socialisme uden marxisme. I stedet for troen på den Store Revolution sætter Kemp idéen om ’græsrodsrevolutionen’, fantasiens oprør her og nu i det konkrete liv overalt hvor det er muligt.
Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001–2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.
321 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2017
Udgivelsesår
2017
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)