Astronautvisdom er et billede på en komprimeret visdom i lighed med astronautføde, der er koncentreret, men nærende og vitaminrigt. Her kommer eksistentielle pointer, tankevækkende ordspil og filosofiske iagttagelser frem i små aforismer eller større maximer, og det har alt sammen til hensigt at være en slags åndelig eller sjælelig føde, som man kan smage, tygge eller reagere på. Der gives indblik i filosoffernes spekulatorium og udsigt til de større perspektiver, som tænkningens historie er rundet af. Når det er astronautvisdom for jordboere, så er det, fordi noget skal ses fra oven, noget er meget jordnært og atter andre udsagn må godt vendes lidt på hovedet, og jordboere er vi jo alle sammen, uanset hvor rummelige vores perspektiver måtte være. Filosofien har aldrig hævdet at have patent på sandheden, men er i en stadig søgen, stræben eller jagt efter at gå i dialog omkring de store spørgsmål, og hertil inviteres læserne.
Uddrag af bogen
Af og til kan man ikke nære sig for at gøre det forkerte, selv om man kan nære betænkeligheder herfor, og det kan få andre til at nære mistillid til en, betænkeligheder over for en eller endda frygt i forbindelse med en, men der er næsten altid nogle, der alligevel vil nære sympati og beundring for en.
Man kan revitalisere, reetablere og få en renæssance, der betyder genfødsel, men man kan aldrig opnå en tro kopi af det, man ønsker at genoplive.
Sokrates hævdede, at det i en diskussion, dialog eller debat ikke handler om at vinde diskussionen, men om at finde sandheden.
Det er undren, beundring og forundring, der er grundlaget for vores tankevirksomhed og filosofiske stræben.
Om forfatteren
Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.
