En ung kvinde vågner op i et ukendt hus på et ukendt sted. Hun har mistet hukommelsen og erindrer ingenting. Angst og forvirret søger hun ud blandt menneskene på gaden i hovedstaden på en spansk middelhavsø. Hun forstår ikke deres sprog, men fornemmer, at de ved, hvem hun er – og at nogen vil hende det ondt. Men hvorfor …?
Ole Sarvig (1921–1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen «Grønne digte», og digtet “Regnmaaleren” herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.
"… det moderne menneskes søgen efter at finde sig selv i det uoverskuelige, det katastrofale, som er blevet verden.” – Vagn Riisager
«Dette er i ordets brede og store, både enkle og forfinede mening, en digterisk præstation af høj rang – og udført med aldeles utraditionelle midler.” – Emil Frederiksen
