Anica Mrose Rissi

Anna, Banana (4) – En hund, to hundrede

    Rune Kjærsgaard Jørgensenhar citeretfor 2 måneder siden
    Isabel, Banana og mig, der var taget, i samme øjeblik Banana hoppede op for at gribe kaninlegetøjet. Bananas ører flagrede, Isabels arme var bredt ud, og vi smilede alle fire stort. Under billedet stod der Bedste hold.

    Det var utroligt! Banana var berømt! Og det var mine venner og jeg også.
    ”Kan vi ramme det ind?” spurgte
    Rune Kjærsgaard Jørgensenhar citeretfor 2 måneder siden
    havde ret.
    Isabel lod Banana slikke muffinkrummer af sine hænder.
    ”Så I Birgittes sko? Tæerne lignede mariehøns!”
    ”Birgittes sko skulle have deres helt egen opvisning,” sagde jeg og forestillede mig hele hendes farverige samling af sko danse ned ad gaden.
    ”Hun vinder i hvert fald en præmie for de flotteste sko,” sagde Isabel. Selv Storm grinede af det.
    ”Jeg synes bare stadig, at vi godt kunne have vundet noget,” sagde Sadie. ”Banana var så god!”
    Jeg tog den blå roset fra hende.
    Rune Kjærsgaard Jørgensenhar citeretfor 2 måneder siden
    og mig hver en blå roset.
    Isabel gjorde store øjne, og Sadie hoppede op og ned.
    ”Vandt vi?” spurgte Sadie.
    ”Alle vinder,” sagde damen. ”Det er jeres præmie for at deltage.”
    ”Nåeh,” sagde Sadie. Hun prøvede på ikke at se alt for skuffet ud.
    ”Hvor er det fint,” sagde mor. Bag hende stod Storm og rullede med øjnene.
    ”Hvorfor var der så dommere?” spurgte Sadie, da damen var gået.
    Isabel trak på skuldrene.
    ”For at gøre det lidt sjovere,” sagde hun. Jeg nikkede
    Rune Kjærsgaard Jørgensenhar citeretfor 2 måneder siden
    over til os med sin kortbenede kusine. Hundene hoppede og legede, mens mor talte med det gråhårede par, der var deres ejere.

    Bag dem var der en familie med tre børn, der havde samlet sig omkring hunden med ’Adopter mig’-T-shirten. Jeg havde på fornemmelsen, at de ville tage ham med hjem.
    En dame fra hundekennelen kom over til os.
    ”Tillykke,” sagde hun og
    Rune Kjærsgaard Jørgensenhar citeretfor 2 måneder siden
    Kapitel Nitten

    Det bedste af det bedste

    Banana bar sit legetøj hele vejen hen til målstregen, hvor mor, far og Storm stod og ventede på os. Mor havde en peanutbutter-godbid til Banana og chokolademuffins til os.
    ”Hurra!” hujede far og gav os hver især en highfive. Selv Banana. ”Det var noget af en opvisning.”
    ”Tak!” Jeg tog en bid af min muffin og gav Banana lidt mere snor, så hun kunne lege med den rørige hund fra tidligere, der
    Rune Kjærsgaard Jørgensenhar citeretfor 2 måneder siden
    glad for, at hun fik set Banana, og at hun havde set Bananas talent. Jeg var ikke klar over, at Birgitte var frivillig i hundekennelen. Det fik mig bare til at synes endnu bedre om hende.
    Det var faktisk lige meget, om vi vandt en pris eller ej. Bare det at gå ned ad gaden til opvisningen med mine venner ved siden af mig fik mig til at føle mig som ’Den heldigste i opvisningen’
    Rune Kjærsgaard Jørgensenhar citeretfor 2 måneder siden
    mig snoren igen.
    ”Så du det? Birgitte er en af dommerne!”
    ”Nej!” Banana og jeg vendte os om og kiggede. Og ganske rigtigt, der sad vores lærer ved bordet sammen med to andre dommere. Jeg vinkede til hende, og hun gav os en tommelfinger op. Det var lidt mærkeligt at se hende uden for skolen, men jeg var
    Rune Kjærsgaard Jørgensenhar citeretfor 2 måneder siden
    Sadie havde rettet sig helt op og holdt i Bananas snor, da jeg kastede kaninen op i luften. Banana hoppede højt op og greb den i luften. Så kastede hun den selv op og greb den igen. Folk omkring os klappede og hujede. Banana trådte stolt fremad og bed i legetøjet, så det peb. Sadie, Isabel og jeg kiggede glade på hinanden. Det var perfekt.
    Rune Kjærsgaard Jørgensenhar citeretfor 2 måneder siden
    sikker?” spurgte hun.
    ”Helt sikker,” sagde jeg og lagde den i hendes hånd.
    Vi gik lidt længere, og før vi vidste af det, stod vi lige foran dommerbordet. Jeg havde sommerfugle i maven, men Banana virkede overhovedet ikke nervøs. Hun kiggede op på legetøjet i min hånd, og hendes øjne var store, og hendes ører var rejste. Hun så rigtig sød ud.
    Isabel drejede rundt om sig selv og baskede med vingerne.
    ”Må vi præsentere ... Banana!” råbte hun og bredte armene ud.
    Alle vendte sig om for at
    Rune Kjærsgaard Jørgensenhar citeretfor 2 måneder siden
    hjerte bankede af glæde i takt med stortrommen. Det allerbedste var, at jeg delte øjeblikket med mine to bedste venner. Det var meget sjovere, end hvis Banana og jeg havde gjort det alene.
    ”Se, der er dommerbordet!” sagde Isabel og pegede hen mod en tribune, der var pyntet med påtrykte hundepoter, hvor der stod hundekennelen kærlige hjem.
    Sadie puffede til mig.
    ”Er du klar?” sagde hun.
    ”Til hvad?” spurgte jeg.
    Hun stak hånden ned i sin kjolelomme og trak Bananas pibedyr frem.
    ”Til hendes talent,” sagde hun. ”Det er Bananas sødeste talent.”
    Sadie rakte mig legetøjet. Jeg tøvede et kort øjeblik, før jeg tilbød hende Bananas snor.
    Rune Kjærsgaard Jørgensenhar citeretfor 2 måneder siden
    hjerte bankede af glæde i takt med stortrommen. Det allerbedste var, at jeg delte øjeblikket med mine to bedste venner. Det var meget sjovere, end
    Line Vidtøft Meyerhar citeretsidste år
    Banana vidste altid, hvad jeg tænkte. Det er
    Line Vidtøft Meyerhar citeretsidste år
    Det er blandt andet derfor, at hun er den bedste hund i verden.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)