Stil og Tema i Tove Ditlevsens forfatterskab, Niels V. Kofoed
Bøger
Niels V. Kofoed

Stil og Tema i Tove Ditlevsens forfatterskab

Læs
198 trykte sider
I denne bog giver Niels Kofoed en analyse af Tove Ditlevsens (1917–1976) forfatterskab; kronologisk, fra de første romaner til de sidste selvbiografiske udgivelser, for dermed at give Ditlevsen en plads i litteraturvidenskaben. For selv om Tove Ditlevsen hører til blandt 1900-tallets mest læste danske forfattere, har hendes ligetil fortælleteknik – med uret – ikke for alvor været genstand for litteraturforskningen.
Oprindeligt udgivet
2016
Vurdering
Føj til hylde
Læs
14Læsere1Boghylde
0Vurderinger
41Citater

Vurderinger

👍
👎
💧
🐼
💤
💩
💀
🙈
🔮
💡
🎯
💞
🌴
🚀
😄

Hvad synes du om bogen?

Log ind eller tilmeld dig
Thomas Bo Birch
Thomas Bo Birchhar citeretfor 7 dage siden
r mit skøn viser allerede det første digt i samlingen De Voksne med titlen Skellet, at den bedste poesi gennemgående er i bunden form:

Der går et skel

mellem dem der

har spiritus i huset

mandag morgen

og dem der ikke har det.

Grænsekonerne

har gemt

fire bajere i ovnen.

Dèr finder ingen mænd

på at lede

Der er ikke gnist af poesi i d
Nicolas Reinecke-Wilkendorff
Nicolas Reinecke-Wilkendorffhar citeretfor 2 måneder siden
For det andet er hun den første, der har gjort arbejderbarnet til hovedperson i et forfatterskab. Det gælder ikke mindst for pigernes vedkommende. Ingen forfatter har før hende formået at gøre gennemsnitsmennesket til hovedperson i en roman. Hun skildrer proletaren set indefra på godt og ondt som et menneske, der stort set er uden dannelse, men med et sikkert instinkt for dets medskabninger, illusionsløst og indtrængende.
b1232628680
b1232628680har citeretfor 5 måneder siden
I Barndommens Gade er handlingen bygget op omkring nogle scener, der afslører bogens overordnede betydning. Her hører vi i første kapitel om Ester og Lisa, der er slyngveninder. ”Også nede på første sal hos Lisa, hvorfra der undertiden går hemmelighedsfulde tegn og signaler op til fjerdesal i baghuset. Det dristigste foregik en aften, hvor Lisa havde stillet to tændte lysestager op i vindueskarmen og anbragt sig selv på knæ midt imellem dem i stor og forfærdelig fare for at blive afsløret. Dèr sad hun og holdt en efter en alle sine skatte op mod den stumt og saligt beskuende Ester, der sad i mørket og kun havde et lommetørklæde at vifte med som tegn på sin nærværelse. En dukke, en billedbog, en grøn og skåret hinkesten. – Ester sad tavs og åndeløs og stirrede på den lille, natkjoleklædte skikkelse, der puslede yndigt og ensomt mellem to vaklende lys. Et budskab gik gennem mørket. To børn legede stilfærdigt sammen. Skjult, forbudt og langt ud over deres sengetid.”
Barndommens Gade er en skildring af et stort, levende kollektiv, der myldrer af liv. Her bor menneskene tæt på hinanden i små lejligheder, der ikke giver nogen plads for privatliv. Alle ved alt om alle. Ingen nok så lille synd går upåtalt hen – ikke fordi beboerne er moralske, men fordi de ikke har nogen udfoldelsesmuligheder. Den samme sociale lov gælder også for skolen, hvor der råder streng disciplin.
Et par gange om måneden kommer lusemor ind i klassen, stiller sig op foran børnene og råber: ”Nå, lad mig se, om I kan huske, hvad jeg lærte jer sidst. Hvad skal man gøre, når man opdager, at man har fået dyr? Vaske håret, brøler ungerne i kor. Ja, og hvad skal man vaske det i? Sebbedilleeddike, skråler de for 127. gang, og lusemor sukker bifaldende. Så stiller hun sig hen ved vinduet. Hun roder dem med penneskaftet i håret, og de lykkelige lusefri sætter sig på plads igen, mens en og anden diskret bliver skubbet til side for bagefter at blive dirigeret ned på lægeværel
Hanne, Hanne Nielsen
Hanne Nielsen
Hanne
  • 12
  • 1
bookmate icon
Én betaling. Stakkevis af bøger
Du køber ikke bare en bog. Du køber et helt bibliotek… til samme pris!
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)