Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards eksistensfilosofi gennemgår bogen det helt store spørgsmål om hvordan et menneske får mening i livet. Umiddelbart bestemt er et menneske et forhold mellem sjæl og legeme, men det er også et forhold, der forholder sig til sig selv, dvs. et “selv”, hvilket er et andet ord for ånd. Mennesket er altså på den ene side noget fast og bestemt. På den anden side alligevel ikke kun, fordi det altid kan forholde sig til det, det er.
I det pseudonyme forfatterskab fremsætter Søren Kierkegaard elementer af sin eksistensfilosofi som handler om, hvordan et menneske får virkelighed i sit liv og dermed mening i kraft af at forholde sig lidenskabeligt bekymret til sin eksistens.
Kierkegaards tre livsstadier og to mellemstadier fører fra den lidenskabsløse spidsborger, der er “ejet” af verden til den mest potenseret inderlighed i religiøsiteten B. Hvordan meningen med livet indfinder sig i de forskellige stadier på livets vej, giver nærværende bog et svar på.
