Bøger
Bent Haller

Kun

    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    Du skal ikke være bange, mor, sagde han. – Jeg er i trygge hænder her hos dig og far.
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    n smuttede ud af haven, uden at nogen opdagede det, og kørte ned til åen,
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    ville blive sammen med hende, på trods af alle de mennesker som pludselig kom ud af tågen og stimlede sammen omkring dem med blomster og kranse.
    – Dem skal du ikke tage dig af, sagde hun, – de tror, at livet er én lang begravelse.
    Mærkeligt, at de stod der og græd tårer af jern.
    – De tror selvfølgelig, jeg hoppede i åen, det er klart, men måske faldt jeg bare, fordi jeg ville balancere på rækværket, du ved, ligesom ham den lille dreng, der altid græder. Kan du huske ham
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    Han mærkede, hvordan hendes fingre flettede sig ind i hans, og han
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    Der skete noget med hendes ansigt nu, det udstrålede et blødt, diset tusmørke, som fik luften til at dirre
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    Hvad med din lillesøster?
    – Kan du virkelig ikke forstå, at det er ligegyldigt, sagde pigen og rejste sig. – Kommer du, eller kommer du ikke?
    De gik ind i huset.
    Det var præcist sådan, han huskede det
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    – Går du med ind lidt, hørte han hende sige. – Jeg tør ikke være inde i det hus alene. Kom. Så giver jeg en cola
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    øvn, drømmer jeg om dig. Igen og igen. Jeg drømmer, at du er søn af en af de ansatte på min fars fabrik. Jeg siger hele tiden til mig selv, at du ikke eksisterer i virkeligheden, men
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    Han tog hendes hånd, fordi hun rystede som en gammel kone. Han fik virkelig ondt af hende.
    Snefnug begyndte at dale ned mellem deres ansigter.
    – Kom nu med det, sagde han.
    – Jeg drømte dig, hviskede hun.
    Hans hoved føltes, som blev det invaderet af skovmyrer.
    – Nu har jeg fortalt dig det, sagde hun, – hver gang jeg falder
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    havet.
    – Jeg har set dig hernede, sagde hun
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    Det er stærkt, sagde hun. – Men rart. Ligesom terpentin.
    – Det er terpentin, sagde han
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    Det er sært, sagde hun, – men jeg synes faktisk, at du er rar at være sammen med.
    – Synes du det? sagde han.
    – Det føles lidt, som om jeg har kendt dig i meget lang tid.
    – Ja, sådan har jeg det også, tror jeg, sagde han.
    – Har du virkelig
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    – Det ved jeg ikke. Pigen standsede op og så sig omkring. – Skal vi gå ned på stranden
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    o, det er bare det, at … nej, jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal forklare dig det, du må tro, jeg er gal, og måske er jeg gal.
    – Kom nu bare med det, sagde
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    Det var det, jeg gerne ville tale med dig om, sagde hun, – men jeg ved ikke, hvordan jeg skal få begyndt. Det er så underligt, du vil nok ikke kunne forstå det.
    – Måske er jeg ikke så dum, som jeg ser ud til, sagde han.
    – Jeg kender dig ikke, sagde Anastasia, – alligevel tror jeg, at jeg ved noget om dig.
    – Fra Karin.
    – En psykolog har tavshedspligt, det ved du da.
    – Hvor kender du mig så fra
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    – Er du færdig nede hos Karin Jensen? Jeg har set dig dernede, men nu er hun jo rejst.
    – Hun er på kursus.
    – Tror du det? Jeg har hørt, at hun skulle flytte til København, fordi hendes mand skal være rektor på et eller andet gymnasium.
    – Nej, hun er bare på kursus, sagde Simon. – Du har altså også gået hos Karin? Jeg har aldrig set dig deroppe.
    – Jeg har set dig, jeg fik ærlig talt et chok.
    – Hvorfor det?
    – Fordi … Anastasia gik i stå
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    Jeg hedder Anastasia.
    Nå, og hvad så. Det var bare et nyt pudsigt tilfælde. Utrolig mange radmagre tøser med langt lyst hår hed Anastasia i dette land
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    et må være omvendt, sagde han, – jeg må se yngre ud end jeg er, jeg er nemlig seksten.
    – Okay. Pigen kikkede ned
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    Pigen satte sig. Hun virkede meget nervøs.
    – Du må jo tro, jeg ikke er rigtig klog, sagde hun, – siden jeg vil snakke med dig.
    – Overhovedet ikke.
    – Jeg ved måske ikke engang, hvad jeg vil snakke med dig om. For vi kender da ikke hinanden, gør vi?
    – Det tror jeg ikke
    Finn Normannhar citeretfor 3 år siden
    Dørklokken larmede, og et frisk pust af havluft kom ind sammen med et ældre ægtepar.
    Simon mødte pigens blik. Det begyndte at suse om hans hoved, ligesom i sivene oppe ved åen. Han genkendte hende, selv om hun så anderledes ud i dag. Hun var ikke længere sort. Det lange lyse hår hang løst og glat ned over hendes skuldre.
    Det var hende og alligevel ikke.
    Hun nikkede til ham.
    Nej, det var bare en, der lignede hende. Han havde aldrig set hende før.
    Han skubbede glasset fra sig
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)