Knud Hjortøs sidste bog, “Svundne somre og gamle vintre”, udkom fem dage før hans død i 1931, og på mange måder er den en perfekt afslutning på et spændende og indadskuende forfatterskab. Bogen er samtidig den sidste i en lang række selvbiografiske bøger om drengen, der vokser op på landet, men som ung drager mod byen, hvor han udvikler sig til en voksen og lærd mand gennem universitetsstudier, venskaber og kærlighedsaffærer.
Den danske forfatter Knud Hjortø (1869–1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen “Syner” i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.
