Da Agnes Henningsen i 1901 for første gang udsendte Polens døtre, både chokerede og erobrede hun byen med sin frie skildring af tre polske kvinders kærlighedsliv. Den 17-årige komtesse Halina beundrer som fanatisk patriot Marja, forfatterinden til ”Blod”, men Marja er ikke i stand til at holde af andre end digteren Antoni, som ikke længere elsker hende, og hendes eneste interesse i Halina er penge.
Derfor får hun en forlovelse i stand mellem sin bror Jan og Halina, uden hensyn til, at hun godt ved, at Jan er ustabil og doven og desuden har en elskerinde, skuespillerinden ”Dukken”, som han ikke agter at give slip på.
”Dukken” er lige så bundet til Jan som Marja til Antoni, men i alle livets forhold er hun sit eget yndefulde selv og derfor den eneste af de tre Polens døtre, der ikke er ødelagt i Agnes Henningsens betydning af ordet.
”… hvor er det varmt og kvindeligt lunefuldt og gnistrende. Vil man vide noget om kvinder, som man for sit selvforsvars skyld aldrig kan vide nok om, skal man læse Polens døtre,”
Tom Kristensen
