Mich Vraa anbefaler

"Et slag på tasken: Mon ikke denne er blandt de fem mest ikoniske romaner i verden? Den sidste roman — på engelsk faktisk en novella, en lang novelle/kort roman — som Hemingway nåede at se på tryk. Og den der indbragte ham Nobelprisen. Bare 116 sider i den seneste danske udgave, men alligevel blandt Papas største værker. En melankolsk og uforglemmelig fortælling om den gamle mand, Santiago, der sejler alene ud på det store hav for at kæmpe med den største fisk han har mødt. Efter fireogfirs dage uden fangst. That’s it. En mand, en jolle, en fisk, åbent hav, hajer. Hemingway sagde selv at romanen ikke var symbolsk — ”hajerne er bare hajer” — men det ligger snublende nær at se den som symbolet på den ældre forfatters eget liv: Man kan vinde alt, men hvad betyder det når man skal miste det hele igen?

Jeg har den store glæde at jeg er ved at nyoversætte en udvidet version af The Old Man and the Sea. Jeg gjorde det jo gerne gratis, men sig det ikke til forlaget …"

"Den svenske forfatter har modigt givet sig i kast med en vældig fortælling om trillingerne Clara, Matilda og Sebastian. De kommer til verden på hospitalet i Lund, og midt under fødslen synes deres far at tidspunktet er velvalgt til at fortælle sin fødende hustru at han for resten har et forhold til en anden kvinde. Endnu mere kaotisk er det at en af trillingerne får hjertestop og må behandles på intensiv afdeling.

Læseren møder dem igen senere i livet. Sebastian bor da i London, Clara er rejst til Påskeøen midt i Stillehavet, og Matilda bor i Berlin, men holder ferie i Sveriges ødemark. Inden da støder man på perler som denne:

"I 2004, i henholdsvis januar og februar, fik både Clara og Matilda deres første menstruation. Sebastian fik en Playstation 2."

Det er nærmest pløkumuligt at gengive den vildtvoksende handling i denne skønne roman. Det handler om jordens undergang, kærlighed og erotisk besættelse, selvmord, kunst og hverdagen på et forrykt forskningsinstitut i London hvis mest moralske indvåner er en abe i bur. Et system er et barokt, gribende, sørgeligt, komisk og storslået — ja, som titlen antyder — værk fra en ung forfatter der har en hel masse på hjerte og tør skrive om de største emner i stedet for om sig selv."

"En ond, ond bog som man læser i ét hug. Ryan David Jahns debutroman, også udgivet under titlen Acts of Violence. Handlingen bygger på drabet på den amerikanske kvinde Kitty Genovese i New York i marts 1964. Kitty blev stukket ned og dræbt af en sindssyg gerningsmand uden for sin bopæl. Jahns roman fortæller historien om en række af de mennesker der befandt sig i ejendommen på drabsaftenen og som alle var vidner til mordet, men undlod at reagere eller tilkalde hjælp. Sideløbende beskriver forfatteren de grusomheder der finder sted lige uden for døren. Men de virkelige hovedpersoner er naboerne, de ”gode” naboer.

Mordet på den unge kvinde førte til udtrykket the bystander effect eller endda Genovese-syndromet. Efter mordet hævdede New York Times at 38 vidner så eller hørte drabet uden at reagere. I 2007 blev dette endelig tilbagevist. Men afsløringen af den journalistiske sensationslyst ændrer ikke på at Jahns roman har et vigtigt budskab og er en overordentlig stærk læseoplevelse."

(Mich Vraa anbefaler ikke specifikt lydbogen. /red.)

"En dag i oktober i 1957 ankommer det unge par Effie og Henry til badebyen Cape May på sydspidsen af New Jersey på den amerikanske østkyst. De er nygifte, opvokset i Sydstaterne, de er begge seksuelt uerfarne. Det er de ikke, kan jeg oplyse uden at spoile noget, da de senere forlader Cape May. I særdeleshed ikke Henry.

Cape May er en af de frækkeste og mest tidstypisk stemningsfyldte bøger jeg har læst i lang tid. Den charmerende, men mennesketomme ferieby er den perfekte kulisse for udskejelser som ingen af de to unge havde drømt om hjemme i Georgia. Netop som de har besluttet at opgive deres ferie — i nedtrykthed over hvor lidt der sker i det øde Cape May — møder de en gruppe lidt ældre og mere livserfarne overklasseløg. Og scenen er lagt til rette for det helt store erotiske drama. At forfatteren der debuterede med romanen sidste år, bærer det pudsige navn Chip Cheek, gør egentlig bare det hele
lidt mere underholdende :-)"

"Udgivet i USA i 2006, fem år efter terrorangrebet på World Trade Center, fortæller romanen historien om den unge pakistaner med det sigende efternavn Changez. Immigrant i USA, den dygtigste studerende på sit hold på Princeton og derefter ansat som tjekket virksomhedskonsulent. Hans liv strækker sig foran ham som essensen af the American Dream. Og så … 11. september 2001. Tårnene falder. Mørklødede udlændinge mistænkeliggøres. Changez er ikke længere tryg i sit land.

Hvordan reagerer sådan en mand? Kæmper han for være så amerikansk som muligt? Loyal mod det land der har givet ham alt og som nu er ramt af måske forståelig paranoia? Ikke Changez. Han går den anden vej. Det er en nervepirrende beretning om loyalitet og kollektiv angst og kultursammenstød. Om USA og Pakistan. De første linjer beskriver et skæbnesvangert møde:

"Undskyld, sir, men hvad kan jeg være Dem behjælpelig med? Åh, jeg kan se at jeg har gjort Dem nervøs. De skal ikke være bange for mit skæg; jeg elsker skam Amerika …" "

"Da jeg oversatte Hallbergs kæmperoman (godt 1000 sider), endte jeg med at konkludere at den var for lang. Der havde været det vildeste hype omkring romanen i USA. Den var Hallbergs debut, og han hentede et forskud på to millioner dollars, hvilket vist aldrig var set før. Det var kun alt for nemt at finde den uhåndterlige kolos af en bog overvurderet.

Men i dag — fire år efter udgivelsen i Danmark — må jeg erkende at jeg indimellem kommer til at tænke på den. Dens enorme persongalleri som på komplicerede måder griber ind i hinanden, kan jeg ikke længere adskille klart, men stemningerne i det gamle New York — romanen foregår i 1976 — sidder stadig i mig. Somme tider får jeg lyst til at læse den igen, men det er for uoverkommeligt. Måske skal jeg bare læse i den en dag.

"I New York kan man få alting bragt. Det er i hvert fald det princip jeg lever efter. Det er midt om sommeren, midt i livet. Jeg befinder mig alene i en lejlighed på West 16th Street og lytter til den rolige lyd af køleskabet i rummet ved siden af, og selv om det ikke indeholder andet end en halv pakke mesozoisk smør som mine værter efterlod da de tog af sted til kysten, så kan jeg inden for fyrre minutter komme til at spise hvad som helst jeg kan komme i tanker om …" "

"Drengen Nuri bor i Cairo, Egypten, da hans mor dør. Men hans fædreland er et andet. Det nævnes aldrig i romanen, men landet er Libyen. Forfatteren har vel haft sine grunde. Hans egen far var libysk systemkritiker og forsvandt under diktaturet.

I romanen forsvinder Nuris far. Han er også systemkritiker. Forinden møder faderen en ny, ung kvinde, Mona, som han forelsker sig i. Men drengen Nuri elsker også Mona og ikke kun fordi hun bliver hans stedmor. Hans betagelse har erotiske undertoner:

"På chiffonnieren lå en perlehalskæde ved siden af en flaske parfume og en hårbørste. Med hånden på badeværelsesdørens håndtag, oven på den endnu fugtige badedragt, skottede jeg med det ene øje ind ad den smalle åbning mellem dør og karm. Jeg så hendes nøgne krop, utydelig gennem bruseforhænget."

Faderens forhold til — og senere ægteskab med — Mona gør Nuri jaloux i en grad så faderen sender ham på kostskole i England. Først da faderen forsvinder sporløst, kan Mona og den nu halvvoksne Nuri genoptage forbindelsen. Mere vil jeg ikke røbe om den, men det er en intens læseoplevelse, en smuk og desværre temmelig overset lille roman."

"Man siger at Sophies valg er et eksempel på en vellykket filmatiseret af en roman, og jeg husker også filmen som ret gribende. Men bogen, venner, godt 500 tættrykte romansider fra in those days cheap apartments were almost impossible to find in Manhattan til This was not judgment day — only morning. Morning: excellent and fair … hører til mit livs største læseoplevelser. Det er en vidtfavnende historie om Sophie, hendes nutid i Brooklyn sammen med sin gale elsker Nathan, og hendes fortid som kz-fange i Auschwitz. Men romanens egentlige hovedperson er Stingo, forfatterspire fra Virginia der er kommet til New York for at blive den næste store sydstatsforfatter. Man må formode at Stingo, hvis øgenavn skyldes ”en vis efterladenhed i den personlige hygiejne” i ungdommen, er forfatteren William Styrons alter ego. Romanen er et kludetæppe af Stingos trængsler, hans tid som mislykket forlagsredaktør (han siger nej til alt, også til Heyerdahls oplagte bestseller Kon-Tiki) og hans bestræbelser på at få sex (han er jomfru) og skrive en stor roman. Der er tilbageblik til Sophies tid som privilegeret fange i Auschwitz hvor hun ved ankomsten stilles over for et fuldkommen umuligt valg der har givet romanen dens titel. Sophies valg er en stor mundfuld, men du glemmer den aldrig."

"Som det fremgår af det ekstra materiale i den seneste udgave af denne bog — Den reviderede udgave — var den noget af det sidste som Ernest Hemingway kæmpede med at gøre færdigt inden han i juni 1961 tog sit eget liv. Det fremgår af de sidste notater til manuskriptet at han havde mistet sit sproglige overblik. Det er ikke opmuntrende læsning.

Det er selve bogen imidlertid. Vittig, skarp, vemodig, stemningsfyldt og med en friskhed så man skulle tro at den var skrevet af den unge forfatter umiddelbart efter hans lykkelige år i 20’ernes Paris og ikke af gamlingen i Idaho, hans sidste hjem. Her er historier om cafeer, kunstnere, forfattere og intellektuelle, en tekst om størrelsen på F. Scott Fitzgeralds penis, om hestevæddeløb og boksning og først og fremmest om hvordan man med hårdt slid og indtagelse aftilstrækkelige mængder alkohol kan blive en feteret forfatter i en ganske ung alder.

Og så er det først og fremmest en bog om Paris inden verden gik af lave. What’s not to like?"

"Yndlingsbøgerne står i kø i den ende af bogreolen hvor Elmore holder til: den ene underholdende pageturner efter den anden. Get Shorty er en af favoritterne. Den vilde historie om ågerkarlen Chili Palmer der ved skæbnens uransagelige veje kommer til Hollywood og begynder at blande sig med filmbyens krukker, rigmænd og gangstere. Elmore Leonards personer træder altid lyslevende op fra bogsiden med deres skæve eksistenser og præcise replikker. Åh, ingen kan skrive replikker som Leonard. Eller indledninger.

På de første sider går Chili forgæves i garderoben på en restaurant for at hente sin lækre læderjakke, men jakken er væk. Det viser sig at en lokal gangster, Ray ”Bones” Barboni, har ”lånt” den fordi det er en kold aften. Chili får en ven til at køre sig til Barbonis adresse.

"Han tog sine sorte læderhandsker på på vej op ad trappen til tredje sal, bankede på døren tre gange, ventede og trak handsken på plads på højre hånd, stramt, og da Ray Bones åbnede døren, klappede Chili til ham på stedet …"

Så er vi i gang. Den er umulig at lægge fra sig."

(Bogen er desværre ikke tilgængelig i streaming pt. /red.)