Tiderne Skifter Forlag

Efter en skilsmisse i København flygter den danske dramatiker Jerome til Stockholm. Her udvikler hans møde med skuespillerinden Sally Jünger – en opstigende stjerne på den svenske teaterhimmel – sig efterhånden fra betagelse til en farlig og mangetydig besættelse. Mens Jerome i stigende grad mister grebet om sin egen virkelighed, føres læseren baglæns i hans liv, tilbage til København og Berlin i 1990’erne. Under en David Bowie-koncert pådrager han sig en invaliderende høreskade, som udvikler sig til en psykose. Tilbage i nutiden og Stockholm oplever Jerome en tiltagende tvivl om sine følelser for Sally Jünger. Er hun overhovedet til? Findes hun, eller er hun kun en projektion af en vrangforestilling i hans hoved? Jerome må nu også flygte fra Stockholm, tilbage til København, hvor han i et sidste desperat greb efter at mestre sit eget liv opsøger sin kone og sine børn, som han ikke har set i mange år. Men i det hus, hvor han ved de bor, er det en fremmed, der åbner døren. Jokum Rohde debuterede i 1994 med Istedgade-romanen Jonas’ Bog. Med teaterstykkerne Nero (1998), det prisbelønnede Pinocchios Aske (2005) og Manson (2011) – alle opført på Det Kongelige Teater – har Jokum Rohde slået sit navn fast som en af Danmarks mest talentfulde dramatikere. Trianglen er hans første roman i femten år.

Ideer er som fisk. Hvis man ønsker at fange de små fisk, kan man blive inde på det lave vand. Men hvis man vil fange de store fisk, skal man dykke længere ned. Helt ude på det dybe vand er fiskene stærkere og renere. De er enorme og abstrakte. Og de er meget smukke.

At fange de store fisk består af en række korte tekster, der blandt andet beskriver David Lynchs overvejelser om meditationspraksis som grundlaget for at tænke kreativt, om det frisættende potentiale i at udvide ens bevidsthed, om at komme dybere ned og om at være lykkelig. Bogen afsluttes med to interviews med Paul McCartney og Ringo Star.

Lynch beskriver blandt andet, hvordan han gør brug af en særlig meditationspraksis, der hjælper til at få gode ideer. Derfor er bogen også en generel inspiration til dem, der arbejder i de kreative erhverv.

Dagens børn går i daginstitution 10.000 timer. Hvordan kan livet i institutionen blive godt? Det fortæller denne bog om. Episoder fra livet i gode institutioner fortælles og analyseres.

I 10 år har man diskuteret, hvad kvalitet i institutionslivet er. Denne bog prøver i stedet at besvare spørgsmålene: Hvad gør en institution god? Hvad er et godt børneliv? Hvad er en god pædagog? Hvad karakteriserer den gode barn-voksen relation

Institutioner som går ‘imod strømmen’ betragter ikke børn som numre, men som værdige mennesker, der skaber sig selv og deres verden gennem venskab og leg i et miljø, hvor tillid er meget bedre end kontrol.

Bogens hovedtemaer er: Venskaber, tillid, vilje og magt, selvregulering, ligeværdighed, pligt og lyst, den åbne institution, mobning, løgn og sandhed, åben tale. Er børn sociale, eller skal de opdrages til det? Børneliv eller skoleforberedelse? Ros eller påskønnelse?

Bogen er en ny, samlet og bearbejdet udgave af Børn og voksne – et fælles liv? der udkom i 4 bind midt i 1980’erne. Dertil kommer nye temaer som leg og læring, tidligere skolestart, læseforberedelse i småbørnsalderen og SFO’s forhold til skolen.

Klara er vokset op sammen med sin lillesøster hos deres hippielignende akademikerforældre i Reykjavik i 1970’erne. Både faren og moren er såmænd kærlige nok, men desværre også ofte mest optaget af deres eget liv med masser af rødvin, venner og jalousidramaer.

Nu er hun fyldt tredive og bor sammen med Svenni, en ung, bundsolid og fremadstræbende marketingchef. Han har inviteret et par venner til moderigtig gourmetmiddag, hvilket bestemt ikke passer Klara, som hellere vil være alene i sin trygge lille verden for to. Det bliver der nu ikke meget af, for aftenen igennem afbrydes hyggen uafladeligt af den mærkelige underbo og af Klaras problematiske familie. Som aftenen skrider frem, ser Klara tilbage på sin opvækst og kan ikke lade være med at sammenligne sin egen generation med forældrenes på godt og ondt. Og som mørket falder på og natten tager over, kommer hun gradvist frem til en erkendelse, der måske kan åbne uventede døre i hendes trygge, men også angstplagede tilværelse.

Som i alle W. G. Sebalds bøger, romaner som essays, er temaet i Luftkrig og litteratur hukommelse og hukommelsestab: Hvad der huskes og hvad der forsøges slettet fra erindringen. Her gælder det helt specifikt de allieredes bombning af Tyskland under Anden Verdenskrig. Over en million tons bomber blev kastet fra ikke mindre end 400.000 RAF-fly og krævede 600.000 civile ofre. Hvad er der blevet af denne katastrofe i den tyske efterkrigslitteratur?

Da W.G. Sebald i efteråret 1997 for første gang afholdt en forelæsning om Luftkrig og litteratur på universitetet i Zürich var reaktionen forargelse. Sebald talte om en hel generation af tyske forfattere som ikke formåede at skrive om det de havde set og fastholde det i vores erindring. Det stod klart at han havde berørt et sår i efterkrigslitteraturen der efter et halvt århundrede endnu ikke var helet. Tyske forfattere tysk litteratur har fortiet den gru af hvilken Forbundsrepublikken opstod.

W.G. Sebald (1944–2001) blev født i en landsby i det sydlige Tyskland. Han studerede både i Tyskland Schweiz og England og fra 1970 og frem til sin død underviste han ved University of East Anglia. I 1980 erne begyndte han at udgive litteratur skrevet på tysk men oversat til engelsk og med udgivelsen af Austerlitz (2001) vandt han bred international berømmelse. Han døde samme år i et biluheld.

På dansk er udover romanen Austerlitz bl.a. udkommet de to store reflekterende rejseskildringer Saturns ringe (2011) og senest Højde. Skræk. (2012).

Det ligger i kvindens natur at underkaste sig, lade sig beherske, være lydig og føjelig. Sådan har kvinden det bedst, kvindens inderste væsen er masokistisk.
Sådan har man traditionelt opfattet kvinden. Og dermed har man også haft advarslen parat, når kvinder satte spørgsmålstegn ved autoriteterne og det overlevende patriarkat: I forråder jeres sande kvindenatur!

Hvis kvinden så oven i købet følte sig tiltrukket af dominerende mænd, drømte om at lade sig binde og piske og oplevede et seksuelt højdepunkt ved at lade sig ydmyge fysisk og psykisk? Kunne hun så samtidig gå aktivt ind for kvindernes frigørelse og kæmpe for selvstændighed og ligestilling? Nej, vel?

Den frygtelige sandhed er forfatterens egen personlige beretning om, hvordan masokisme kan fungere på det fysiske og psykiske plan for den enkelte. Og det er en undersøgelse af, hvordan den traditionelle forbindelse kvinder-seksualitet-masokisme fungerer – set gennem psykologi, kunst, litteratur, pornografi.

Bogen udkom første gang i 1974. Den blev stærkt omdebatteret, fik øjeblikkelig status som et centralt værk i den dengang nye danske kvindelitteratur – en moderne klassiker, udgivet i mange udgaver og oversat til flere sprog.

Det er sent på året 1978. I Oslo skal Anwar Sadat og Menahem Begin modtage Nobels fredspris, sikringsforanstaltningerne er maksimale. Men et andet sted i landet forbereder to gymnasielærere og den lokale brugtvognsforhandler et attentat. Prismodtagerne og hele det norske establishment skal sprænges i luften under overrækkelsesceremonien. I en rustvogn fragter de en bombekaster stjålet fra militæret og gemt i en kiste over fjeldet mod Oslo.

Det er altså en spændingsintrige som styrer handlingen i Fimbul. Men Kjartan Fløgstad bruger romangenrens muligheder totalt. Med et overdådigt persongalleri, en virtuos satire, med sin uventede skiften mellem det fantastiske, det mytiske og virkelighedsnær realisme er Fimbul meget mere end en spændingsroman: en samfunds- og tidsroman, myte, satire, legende – en moderne fabel om historie.
Om tiden efter industrialismens sammenbrud, om energien som forsvandt.

Romanen har fået sit navn efter den nordiske mytologis lange og hårde vinter før Ragnarok, før verdens undergang. Men Fimbul er meget andet end en roman om de sidste tider, som er undervejs – eller kan komme.
En moderne fabel om utopiens pervertering, et opgør med en tid – 68-generationens “fimbulvinter” – hvor håbene døde druknede i en sand overflod af drømmekraft.

Fimbul er en i alle henseender overdådig roman om to mænd og en kvinde, som i 1978 planlægger et bombeattentat i Oslo, hvor Anwar Sadat og Menahem Begin skal modtage Nobels fredspris. Med virtuos udfoldelse af hele spændingsromanens register holdes læseren i ånde fra første til sidste side. Med pragtfuld satire, svimlende mystik, et gnistrende, tæt sprog og en komposition, som forener røverhistorier og groteske politiske aktioner med jødisk og islamisk mystik er Fimbul mere end en samfunds- og samtidsroman: En moderne legende, myte, satire, spændingsroman. Om en tid og en generation, hvor utopierne perverterede, håbene døde eller blev forfalskede.

“Et mesterværk i storslået prosa”
Jyllands Posten

En panamansk bureaukrat ved navn Varamo får sin løn udbetalt i falske penge. Men i stedet for at klage lader han sin konspiratoriske fantasi løbe af med sig – og inden han får set sig om, er han vitterlig viklet ind i en intrige, der bl.a. involverer: økonomiministeren og hans chauffør, der er bookmaker; parallelimport af golfkøller; et utæt telegrafnet, som sender psykiske bølger ud i rummet; balsameringen af mindre dyr; og et par lyssky forlæggere, der er villige til at udgive hvad som helst.

En argentinsk oversætter på vej til Litteraturkonferencen i Venezuela gør holdt ved den berømte Macuto-tråd, en ældgammel gåde, der siges at være nøglen til en sørøverskat. Rent tilfældigvis lykkes det for ham at løse gåden, og han bliver med et slag svimlende rig. Pengene vælger han at investere i en diabolsk plan: Han vil frembringe en hel hær af kloner af den mexicanske forfatter Carlos Fuentes. Det eneste, der står mellem ham og verdensherredømmet, er hans egen tendens til håbløst indviklede spekulationer – og en endnu uafsluttet kærlighedshistorie fra hans fortid.

En rejseskildring af en helt særlig slags. En uophørlig blanding af fiktion selvbiografi og historie. En rejse til fods gennem det engelske grevskab Suffolk et tyndt befolket stribe land langs den engelske østkyst men samtidig en opdagelsesrejse gennem Englands imperiale fortid.

I august en måned der siden tidernes morgen skal have været under indflydelse af Saturn vandrer Sebald gennem det violette hedelandskab. Han besøger forfaldne landslotte taler med gamle godsejere og kommer på sin vej igen og igen på sporet af højst underfundige og sælsomme historier.

Saturns ringe transporterer læseren vidt omkring og gennem mange tider. Forfatteren fortæller om de victorianske slottes storhedstid beretter om rovdriften på Congo bevidnet af Joseph Conrad sporer den europæiske silkehandel tilbage til Kina. Sebald følger også i fodsporene på den ødelæggelse som mennesket har bragt over sig selv. Klart og præcist fører han protokol over de stille katastrofer som menneskets voldsomme indgriben har forrettet i disse afsidesliggende egne. I sidste instans forvandler fodrejsen sig til en rejse gennem kulturens og naturens forfaldshistorie.

W.G. Sebald (1944–2001) var krigsbarn født i Bayern. Efter studier i Schweiz og England valgte Sebald at bosætte sig fast i England hvor han underviste i sprog og litteratur ved universitetet i Norwich. Fra 1990 begyndte hans bøger at udkomme på såvel tysk som engelsk. Ved sin død (i en trafikulykke) som 57-årig blev han af mange betragtet som en mulig kandidat til nobelprisen i litteratur.

På dansk er hidtil udgivet De udvandrede (1995) og Austerlitz (2003). Saturns ringe efterfølges i foråret 2012 af endnu et mesterværk af W.G. Sebald på dansk: Højde.Skræk (Schwindel.Gefühle).

Den 23. september 1960 begav John Steinbeck sig med sin hund Charlie på passagersædet ud på en rejse. En ekspedition i bil som skulle omfatte store dele af det amerikanske kontinent. Nobelpristagerens mål var at genopdage sit land og sine landsmænd.

På samme klokkeslæt 50 år senere begiver Geert Mak sig fra Steinbecks hjem. Det bliver starten på en rejse i fodsporene på Charlie og John gennem nutidens USA. Hvilke slags forandringer har de amerikanske småbyer gennemgået i løbet af de sidste halvtreds år? Hvilke slags drømme har det sidste århundredes amerikanere båret på og i hvilket omfang har de udlevet dem?

Forfatteren bag mesterværket Europa en rejse gennem det 20. århundrede rejser her tværs gennem det nordamerikanske kontinent gennem nutidens USA men også dets historie. Undervejs møder han de forskelligste mennesker gør overraskende iagttagelser fortæller betagende historier og reflekterer over hvad han møder. Med denne bog begiver Mak sig ud på jagten efter den store amerikanske drøms rødder og beskriver dette lands myter og selvforståelse. Landet der optager os mere end vi tror.

Hvad er der blevet af den amerikanske drøm siden John Steinbeck i 1960 kørte igennem USA? Dette spørgsmål forfølger Geert Mak på sin egen odyssé igennem de Forenede Stater langt fra de slagne veje tværs gennem et land som han elsker og samtidig ser med kritiske øjne. Kilometer efter kilometer trænger han dybere ind i landet og dets myter dets selvforståelse dets storhed og dets modsætninger.

Geert Mak (f. 1946) er journalist og historiker og en af Hollands absolut mest læste forfattere. På dansk er bl.a. udkommet Europa en rejse gennem det 20. århundrede og senest En hund på en isflage hvad nu hvis Europa kollapser?

En fortælling om fem generationers slægtshistorie. En historie om tab og savn.
Asle, en ung mand, forsvinder en sen eftermiddag i robåd på fjorden i 1979.
Han vender aldrig tilbage, og nu står hans kæreste, Signe, 23 år senere og ser ud over fjorden. Fra vinduet i det hus de boede sammen i og som har tilhørt Asles familie i generationer.
Men alt hænger sammen i denne lille, fortættede roman, sind og landskab, fortid og nutid.
Op af fortidens brønd hentes fortidens aktører — i en form for syner ser Signe de personer som levede i huset før dem. Deres historie er som Signes en historie om tab. Personerne smelter sammen. Selv navnene på de to vigtigste personer består af de samme fire bogstaver: Asle og tipoldemoren Ales.

Ingenmandsland er ikke nogen selvhjælpsbog med konkrete anvisninger på hvordan man tackler livet med et sygt barn bearbejder sorgen og ´kommer videre´. Bogen handler om at leve med og i sorgen om at leve med det sværeste man kan komme ud for her i livet at miste sit barn.

»Ingenmandsland er mit vidnesbyrd om den tilstand som jeg både fysisk og psykisk kom i da min datter blev indlagt og som jeg på sin vis stadig befinder mig i efter tabet. Ingen ord ikke tusinder af tårer ikke et skrig kan råbes så højt at det bare tilnærmelsesvis beskriver den smerte vi er i os der har mistet.

Mit ønske med bogen er at videregive mine dyrekøbte erfaringer. Dels til det professionelle personale på hospitaler dels til de psykologer og terapeuter jeg har mødt på min vej og dels til alle de mennesker der er tæt på nogen der mister et menneske der står dem nær.«
– Anna Kløvedal i bogens forord

Depositum udspiller sig i en storby uden navn i et land uden navn, hvor immigranter – også kaldet de fremmede – med deres vaner og livsformer opleves som en trussel og skaber frygt hos byens flertal. Med andre ord: en roman om det, vi kalder ”integration” og som kunne foregå i København og i de fleste europæiske storbyer.

Depositum er en ætsende ironisk fortælling, næsten en fabel. Om en noget forvænt og selvtilstrækkelig yngre kvindes møde med de fremmede – personificeret i tre kvinder af såkaldt anden etnisk herkomst. På grund af pengemangel forklædt som idealisme vælger hun at leje ud til de boligløse kvinder, hvoraf den ene oven i købet har en lille pige. Det bliver begyndelsen på et vanskeligt og konfliktfyldt bofællesskab som ændrer alle de implicerede kvinders liv – ikke mindst hovedpersonens.

Gísella, en ung kvinde i trediverne, der aldrig har kendt til andet end velstand og en behagelig tilværelse, må pludselig indse at hendes arv er ved at være opbrugt. Hun arbejder som freelancejournalist og bliver hyret af en redaktør af et socialpolitisk blad til at skrive en artikel om hjemløse og manglen på boliger i den by, hvor hun bor. For at kombinere research med indtægter lejer hun værelser ud i sin store lejlighed til tre kvinder af forskellig nationalitet. Dette skaber en noget broget husholdning, fuld af modstridende interesser og konflikter, som ender med at forandre tilværelsen for alle bofællesskabets kvinder. Ikke mindst må Gísella revidere sit livssyn, sin familiehistorie og sit værdigrundlag – hvis hun kan.

En utrolig mangfoldig og veloplagt roman. Kniven på struben rummer det hele: spænding, underholding, bidende satire og stor poesi. Røver-roman, krimi, kærlighedshistorie og postmoderne eventyr – den er det altsammen og meget mere.

Tiden er 1980erne. Stedet og scenen det fiktive industriområde Lovra i Norge, på vej ind i den postindustrielle tidsalder, hvor alt blandes sammen: arbejde med kapital, kriminalitet med politi, kultur med finansspekulation.

Her har vi den hjerneskadede Bjørn Blakke, som efter mange år på havet vender hjem og finder sin far sovende mens billederne fra børnetv skratter henover skræmen. Han vækker ham, men faren kan ikke genkende ham. Han er blevet en fremmed.

Her har vl desuden den fattige og mislykkede student Stegg. Hvad har han til fælles med den rige og vellykkede bankdirektørfrue Ann Dante? Koblingen er helt usandsynlig og netop derfor kan det ske. De to slår sig sammen, myrder bankdirektøren og stikker af med pengene. . .

Lone er en super checket kvinde sidst i 30´erne med styr på både karrieren og sit privatliv. Hun bor i en større provinsby i en stor villa med sin ægtefælle gennem 20 år og deres teenagedatter. Kun hendes mand ved at hun lider af angst. Hun er kronisk bange for at blive alvorligt syg. Og hun er bange for at være alene køre hurtigt i bil rejse og alt hvad der er uforudset. Faktisk er det hendes forsøg på at iscenesætte det totalt forudsigelige liv der gør at hun en dag afslører sin mand i utroskab.

Da vi møder hende er hun og hendes mand på vej hjem fra en forsoningsrejse i Thailand. Her opdager hun at manden stadig har kontakt til sin elskerinde. Men det bliver ikke ham der kommer til at vende fuldstændig op og ned på hendes tilværelse inden for de næste par dage. Det er derimod to helt fremmede mænd der sætter hende i den ene angstprovokerende situation efter den anden.

Først da Lone bliver tvunget til at handle på egen hånd viser det sig at hun i virkeligheden er stærkere end hun selv tror. Konfronteret med den helt konkrete angst for fremmede truende mænd i mørke kælderrum går det op for hende hvilken angst der er den værste at være offer for — og det er først i de grænseoverskridende handlinger at hun møder og lærer sig selv at kende.

To kvinder lever i et næsten uudholdeligt lykkeligt kærlighedsforhold på en øde ø. Omkring dem kvidrer fuglene skinner solen bølgerne slår blidt ind imod stranden deres læber mødes igen og igen og alt ånder fred.

En dag er der pludselig én til på øen et stumt barn der synes at være faldet ned som fra himlen. Senere dukker også en ukendt og tavs mand op… Og nu begynder idyllen at sprække omkring de to skønt solen stadig skinner og bølgerne slår fugle kvidrer læber mødes og alt er som det var men alligevel slet slet ikke.

Juliane Preisler født 1959 debuterede i 1983 med digtsamlingen Uden og har siden skrevet en lang række digtsamlinger skuespil og romaner. Senest er udgivet romanen Privatpersoner (2009) der var indstillet til Danske Banks Litteraturpris. Og i 2011 udkom digtsamlingen Drageånde.

Klaus Rifbjergs omfattende skønlitterære forfatterskab – digte, romaner, noveller – bygger i høj grad på hans erindringskunst, den blændende evne til at huske fotografisk. Ikke kun begivenheder

og stemninger, men også lugte, lyde, stederne og hvordan der så ud.

Til rette vedkommende er hans erindringer – fra begyndelsen til slut.

Månestenen — en dyrebar gul diamant — bliver stjålet fra et tempel i Indien og i hemmelighed bragt til England. Her befinder den sig skjult i mange år. Ud over at være kostbar har diamanten også stor religiøs betydning. Tre hindupræster har ligefrem viet deres liv til at forsøge at bringe månestenen tilbage.

Ad mystiske veje — og ikke helt med de bedste hensigter — går stenen i arv til Rachel Verinder som modtager den på sin 18-års fødselsdag og straks tager den om halsen til aftenens store selskab på herresædet. Samme nat bliver stenen på mystisk vis stjålet igen. I første omgang falder mistanken på en trup af indiske jonglører der er observeret i nærheden af herresædet i dagene op til festen. Derefter mistænkes en af tjenestepigerne som er begyndt at opføre sig underligt og senere — af uransagelige årsager — vælger at drukne sig.

Ingen af de tilstedeværende er hævet over mistanke men på trods af kriminalbetjent Cuffs grundige afhøringer og anstrengelser lykkedes det ikke at finde den skyldige. Dermed er scenen sat og vejen banet for en hæsblæsende række af begivenheder mystificerende som en opiumsdrøm og forræderiske som det nærliggende kviksand.

Månestenen udkom første gang på engelsk i 1868 og betragtes som verdenslitteraturens allerførste litterære

På jernbanestationen i Antwerpen – sådan begynder denne fortælling – står en mand: ung, lyshåret, med kraftige vandrestøvler, blå arbejdsbukser og en gammel rygsæk. Austerlitz hedder han; engelsk og arkitekturhistoriker af profession. Skridt for skridt afdækkes denne melankolske omrejsendes livshistorie. Austerlitz, der har levet i England i mange år, er ikke englænder. Som jødisk flygtningebarn kom han i 1940’erne fra Prag til Wales. Her vokser han som enebarn op i en calvinistisk præstefamilie i en lille landsby uden at vide, hvem han er, og uden at kende til sine forældres endeligt i henholdsvis Theresienstadt og det besatte Frankrig.

Den tysk-engelske forfatter W.G. Sebald er en samler med et arkiv af livsberetninger. Hans romaner er en slags erindringens og mindernes arkæologi. De er båret af viljen til at komme glemslen og fortrængningen af fortiden til livs – og til at generobre og genskabe det tabte. I den henseende blev Austerlitz – Sebalds sidste roman – det absolutte højdepunkt.

W.G. Sebald (1944–2001) blev født i en landsby i det sydlige Tyskland. Han studerede både i Tyskland, Schweiz og England, og fra 1970 og frem til sin død underviste han ved University of East Anglia. I 1980’erne begyndte han at udgive litteratur skrevet på tysk, men oversat til engelsk, og med udgivelsen af Austerlitz (2001) vandt han bred international berømmelse. Han døde samme år i en bilulykke.

På dansk er udkommet de tre skønlitterære værker De udvandrede (1995), Saturns ringe (2011) og senest Højde. Skræk. (2012), samt essayet Luftkrig og litteratur (2014). Campo Santo, der kombinerer fragmenter af et større prosaværk med en række essays om litterære emner, udkommer 22. september 2016.

Da Austerlitz første gang udkom på dansk i 2003, skrev pressen:

”Austerlitz af W.G. Sebald er en smuk og rystende bog om smertefuld erindring.” (fem stjerner) Berlingske

”Den tyske forfatter W.G. Sebald skrev før sin død romanen Austerlitz, som meget vel kan tænkes at blive stående som et mesterværk.” Weekendavisen

”Men har man først fundet vej gennem Sebalds sproglabyrint og ind til centrum af hans litteraturunivers, så venter der læseren en fantastisk spændende historie om en mand, der forsøger at finde sig selv og komme til bunds i sit eget liv.” Kristeligt Dagblad

Den yderste grænse er en roman om nazismen. Om dens fremvækst i 1930 ernes Tyskland om okkupationen af Norge om tyske nazister og norske kollaboratører. Fiktion og historiske fakta indgår eventyrlige blandinger til en stor og fascinerende fortælling som starter i 1929 og føres frem til 2008.

En historie som fortælles af to mænd. Den ene er den tyske jurist Otto Nebelung den anden nordmanden Alf Mayen som Nebelung fortæller sin historie til. Men Mayen har også selv sin historie at fortælle. Han er søn af Aïda Wiik mindre vellykket som skuespiller i Tyskland før krigen end som elskerinde for unge stræbsomme nationalsocialister og i Norge efter krigen gift med den tidligere kollaboratør Jan Mayen. Alf vokser op i efterkrigs-Norge og vælger en karriere inden for norsk politivæsen i afdelingen for overvågning.

Historiens tredje hovedperson er Paul von Damaskus en højt placeret embedsmand i nazistaten og senere i Forbundsrepublikken. Nebelung følger ham som en skygge fra deres fælles skoletid i Tyskland til de begge under krigen udstationeres i det allernordligste Norge. Og derfra videre til krigsafslutningen og beretningen om hvordan de to ærkenazister fortsætter deres karrierer som gode samfundsstøtter i nye fremskudte positioner i Vesttyskland.

Kjartan Fløgstad født i 1944 har skrevet omkring 25 bøger i alle genrer: flere romaner en del essaysamlinger lyrik skuespil og biografier. Men det er de store romaner der har givet Fløgstad hans position i nordisk litteratur og de mange litterære priser allerede i 1977 modtog han således Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Dalen Portland. Senere har Fløgstad bl.a. udgivet romanerne Fyr og flamme (1980) Kniven på struben (1991) Fimbul (1994) Plat & krone (1998) og senest Grand Manilla (2006) som hver og en er udgivet på dansk af Tiderne Skifter.