Annie Ernaux

Året er 1989. Annie Ernaux nærmer sig de halvtreds og er fraskilt med to voksne sønner, da hun indleder en affære med en diplomat ved den sovjetiske ambassade i Paris. Han er gift, ikke spor intellektuel og elsker dyre biler. Hendes sult efter ham er umættelig. Hun kan ikke skrive, hun bevæger sig søvngængeragtigt gennem verden, mens hun afventer hans næste telefonopringning eller det næste besøg, som hun aldrig ved, hvornår kommer. Da begæret begynder at falme, føler hun, at hun er et skridt nærmere døden.

“Min far ville slå min mor ihjel en søndag i juni først på eftermiddagen.”

Sådan begynder Skammen. Annie Ernaux er 12 år, da hun overværer, at hendes far forsøger at slå hendes mor ihjel i kælderen ved familiens café og købmandsbutik. Umiddelbart efter den voldsomme hændelse falder faren til ro. Moren erklærer, at “det er ovre”. Samme eftermiddag tager forældrene Annie med på en cykeltur.

»Årene« betragtes som et moderne mesterværk i fransk litteratur. Det er en roman om Frankrig og om en kvindes liv fra 1940’erne og frem. Fra Annie Ernaux’ opvækst i en arbejderklassefamilie i Normandiet til tiden som lærer foran nådesløse klasser med fyrre elever, forstadslivet med mand, to sønner, uendelige mængder indkøb og tilværelsen med en ung elsker efter skilsmissen — og gennem det hele livet som skrivende menneske.

Mest af alt er Årene en bog om tid. Den er fortalt fra et kollektivt ståsted og forsøger med afsæt i fotografier og erindringsbilleder at fange selve tidens sprog og gang. Vi sidder med til bords til familiefesterne og oplever de små skred og de store samfundsomvæltninger: efterkrigstiden, studenteroprøret i 1968, seksuel frigørelse, politiske kampe, familierelationer, globalisering og forbrugskultur.

I Simpel lidenskab dokumenterer Annie Ernaux et kærlighedsforhold, hun havde til en gift mand, da hun var omkring halvtreds år. Forholdet varer to år, og i den periode forbinder hun alt, hvad der møder hende, med den mand, hun elsker og begærer.

Som 23-årig noterer Annie Ernaux følgende i sin notesbog: ”Jeg er gravid. Det er et mareridt.” Året er 1963, og abort er forbudt. At fortælle sine forældre om graviditeten er utænkeligt. Hun har heller ikke noget ønske om at få et barn, hun har livet for sig.

Hændelsen er en fortælling om en illegal abort i et køkken i Paris. Fyrre år senere dykker Annie Ernaux ned i dagbøger og minder fra tiden omkring aborten. Samtidig reflekterer hun over forholdet mellem krop, klasse, køn og skrift og viser, hvordan en enkelt hændelse kan præge et helt liv.