bookmate game

Historiske romaner

Jentas
18Bøger6Følgere
Her findes et udvalg af romaner, som er baseret på historiske begivenheder, myter, malerier og lign. Altid meget atmosfæriske og gribende: Her er noget for enhver.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    En medrivende roman om to kvinder, der er født århundreder fra hinanden, men hvis familierelationer og skæbnefællesskab knytter dem sammen.

    Ella Turner prøver ihærdigt på at passe ind i det lille, sammentømrede samfund i den franske landsby, som hun er flyttet til. Hun ændrer endda sit navn tilbage til Tournier. Isoleret og ensom drages hun af at undersøge sin Tournier-familiebaggrund, med et hjerteskærende resultatet.

    Isabelle du Moulin, kendt under navnet La Rousse på grund af sit voldsomme røde hår, hånes og skyes i sin landsby – mistænkt for heksekunst og spottet af calvinisterne for sin lighed med Jomfru Maria. Da hun bliver gravid har hun ikke andet valg end at gifte sig ind i den arrogante Tournier-familie. En chokerende skæbne venter hende – som Ella afslører fire hundrede år senere.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    Delft, 1664.

    Griet bliver ansat som tjenestepige hos maleren Johannes Vermeer. Hun skal gøre rent i hans atelier. Desuden skal hun assistere Vermeers kone, Catharina, der er gravid en stor del af tiden. Det var ikke altid let at være tjenestepige i 1660ernes Holland.

    Som ny i huset er Griet nederst i hakkeordenen. Og hendes liv bliver ikke lettere, da Vermeer begynder at bruge hende som model. Især ikke, da han forlanger, at hun skal bære hans kones perleørering.

    En fascinerende fortælling bygget op omkring tilblivelsen af det kendte maleri Pige med perleørering, også kaldet Pige med turban. Et af de mest elskede af Vermeers kun ca. 40 kendte malerier. Bogen lå på den amerikanske bestsellerliste i et år.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    ”Hele mit liv er jeg blevet ramt af lynet. En enkelt gang rent bogstaveligt.”

    En opdagelsesrejse, et møde mellem to bemærkelsesværdige kvinder, en forunderlig tid og et særpræget sted, er baggrunden for Tracy Chevaliersfængslende nye roman.

    I starten af det 19. århundrede vrimler den vindomsuste engelske kyst med fossiler for folk med blik for dem. Fra det øjeblik, hvor Mary Anning som barn rammes af lynet, står det klart, at hun er udvalgt til noget stort. Da hun afdækker ukendte dinosaurfossiler i klippeskrænterne nær sit hjem, sætter hun brand i det videnskabelige samfund, udfordrer tankerne om verdens skabelse og stimulerer debatten om menneskets oprindelse. I en mandsdomineret verden bliver Mary imidlertid snart reduceret til rollen som tyende og udsættes for det akademiske samfunds fordomme, ondskabsfuld nabosladder og hjertesorg forårsaget af forbudt kærlighed. Selv naturen udgør en trussel mod hende med sin bitre kulde, sine storme og jordskred.

    Heldigvis finder Mary en usædvanlig allieret i den knarvorne, intelligente Elizabeth Philpot, en middelklasse-pebermø, som også er besat af fossiler. Deres forhold bygger på en skrøbelig balance mellem brændende loyalitet og slet undertrykt misundelse. På trods af deres forskelle i alder og baggrund sander Mary og Elizabeth dog, at venskab er deres stærkeste våben i kampen for anerkendelse.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    London 1792. Familien Kellaway flytter fra det velkendte, landlige Dorset til tumulten i en tætpakket ubarmhjertig storby.

    Med en by præget af nervøsitet over den stadig mere blodige franske revolution som bagtæppe skabes et overraskende bånd mellem Jem, den yngste Kellaway-dreng, og den stedkendte London-pige Maggie Butterfield. Deres venskab udvikler sig i dramatisk retning, da de vikles ind i deres nabos liv – grafikeren, digteren og den radikale tænker William Blake. Han bliver den centrale figur, da Jem og Maggie navigerer gennem den uforudsigelige og berusende overgang fra uskyld til erfaring. Deres rejse får indflydelse på et af Blakes mest fascinerende værker.

    Det georgianske London genskabes lige så levende i Brændende ild, som 1600 – tallets Delft blev det i Tracy Chevaliers mesterværk og bestseller 'Pige med perleørering'.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    "Den sidste flugt" er en gribende, historisk roman om Honor Bright, som i mange år af sit liv har levet en beskyttet tilværelse.

    Vi befinder os i 1850'erne, da Honor Bright beslutter sig for at flygte fra sine trygge rammer. Hendes søster skal giftes i USA, og dette bliver således også den destination, hvortil hun tager hen. Da Honors søster grundet sygdom dør ved ankomst, står Honor helt alene USA, og hun er derfor nødsaget til at finde sig en ny familie. I "Den sidste flugt" kan du læse, hvordan hun ender i Ohio, hvor man enten er tilhænger eller modstander af slaveri.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    FALDNE ENGLE er en fascinerende fortælling om barnevenskaber, seksuel vækkelse og menneskelig skrøbelighed. Om en nation i forandring og om kampen for kvindernes stemmeret.

    Januar 1901, dagen efter dronning Victorias død: To familier mødes ved deres tilstødende gravsteder på en fashionabel London-kirkegård. Waterhouse-familien hylder den afdøde dronning og holder fast i victorianske traditioner; Coleman-familien ser frem til et mere moderne samfund. Med gensidig modvilje knyttes familierne uløseligt til hinanden, da deres døtre bliver venner bag gravstenene. Og hvad værre er, de bliver også venner med graverens snavsede søn.

    Det nye århundrede finder sit fodfæste, mens pigerne vokser op; automobiler erstatter heste, elektricitet overstråler gaslys, nationen løsriver sig af det knugende victorianske samfunds skygger. Og de to familiers liv forandres for altid, da den smukke, frustrerede mrs. Coleman med katastrofale følger søger at vinde større personlig frihed.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    Det var hans livs opgave...

    Paris 1490. Nicolas des Innocents får til opgave at designe seks billedtapeter til adelsmanden Jean Le Viste. Nicolas går til arbejdet med stor iver. Lige så stor iver udviser han i sit forsøg på at forføre Le Vistes purunge datter, Claude. Nicolas bliver hurtigt en brik i det komplekse spil i Le Viste-husholdningen: Mellem mand og kone, forældre og børn, forførere og tyende.

    Det var et helt nyt design...

    Bruxelles 1490. Den velrenommerede billedvæver Georges de la Chapelle påtager sig at væve tæpperne. Han har aldrig tidligere sat så meget på spil for at færdiggøre en opgave. Der bliver vendt op og ned på alt i hans værksted, da den parisiske skørtejæger Nicolas dukker op. Snart er også la Chapelle-familien vævet ind i et spind af fristelse og forførelse.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    Historisk roman, der foregår i Barcelona omkring 1050.

    Middelalderens Barcelona gemmer to forskellige historier bag sine mure, begge underbygget af kærlighed og ambitioner.
    Den ene omhandler en ung knægt af bondestand, som formår at ændre sin skæbne med det eneste ønske at opnå fremgang, at opnå borgerskabets status og dermed værdigheden til at vinde kærligheden fra en ung pige fra Barcelonas overklasse. Den anden omhandler en adelsmands forbudte kærlighed, som fører byen i en farligt politisk konflikt.

    'Jeg vil give dig verden' er en fantastisk historisk fortælling, som demonstrerer den levende atmosfære, som omgiver middelalderens Barcelona, hvor pagter, afstamning, familienavne, intriger, kommercielle ambitioner og forhold mellem forskellige religioner kommer i konflikt med intense følelser, passion, venskab, misundelse, ære og hævn. En fængslende og ambitiøs roman, som fører læseren ind i en epoke hvor Barcelonas legender blev skabt.

    Historisk roman i stil med Ken Folletts bøger.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    Vi er i det 11. århundredes Barcelona blandt forrædere ved hoffet, ærlige riddere, borgerlige skønjomfruer, arabiske prostituerede og hæderlige munke. Gennem nogle få personer får vi fortalt et lille stykke ægte historie fra byens storhedstid.

    Martí Barbany er stadig ung, da han mister sin elskede hustru i barselssengen. Fra tidligere har han dog en lille datter, der bliver hans et og alt. Med sine handelsskibe og sit kendskab til ‘den sorte olie’ bringer han stor rigdom til byen. Men nogen har et uopgjort regnskab med ham.

    Hoffet er forpestet af sine egne intriger. Men da Martís datter møder en ung adelsmand her, bliver magtbalancen skubbet til kanten, samtidig med at en underlig, forhutlet skikkelse kommer til Barcelona med ondt i sinde. Han har midterskilning og pisk i nakken, men hans særeste kendetegn er, at han mangler det ene øje og har en forunderlig let adgang til penge. Bernabé Mainar fra ‘Ordenen’ køber et par bordeller i byen, og hurtigt har han direkte adgang til fyrstedømmets arvinger
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    Første bog i Clarenceux-trilogien

    Året er 1563. England er en bekymret nation. Katolske sammensværgelser mod den unge dronning Elizabeth har efterladt landet i en tilstand af frygt og mistænksomhed.En sen nat får den respekterede budbringer William Harley, kendt som kongens overherold, besøgaf en uventet gæst ? katolikken Henry Machyn, der er desperat efter at gemme et manuskript til enkrønike, der indeholder en så farlig hemmelighed, at han frygter for sit liv. Snart er staten, i form af Francis Walsingham og hans skruppelløse håndlangere, i gang med fuldstændigt at ødelægge William Harleys fredelige hjem i deres søgen efter Machyns krønike.

    På flugt, og med hjælp fra Machyns kone Rebecca, må William Harley følge sporene i manuskriptet for at redde deres liv. Jo mere lys de kaster over mysteriet, jo farligere bliver deres verden. Gennembankede, torturerede og jagtede indser de, at det de har opdaget, kan rive hele landet i stykker.

    Helligt forræderi bringer lyset, lydene, lugtene, tankerne og frygten fra 1500-tallets London til live og fortæller en gribende historie om mord, forræderi og loyalitet ? samt det skrevne ords magt.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    Anden bog i Clarenceux-trilogien

    Maj 1564: Den respekterede katolske budbringer William Harley, kendt som kongens overherold, er vogter af et meget farligt dokument. Da dette bliver stjålet, mistænker Harley straks en gruppe katolske sympatisører, de selvudnævnte Riddere om det Runde Bord. Snart står Harley over for et sand mareridt bestående af mistanke, bedrag og sammensværgelse. Hvem har dokumentet? Og hvorfor?

    Sammen med sin diametrale modsætning, den karismatiske pirat Raw Carew, sætter Harley sig for at finde frem til sandheden. Landets skæbne og utallige menneskeliv afhænger af deres handlinger.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    Tredje bog i Clarenceux-trilogien

    England, 1566: Herolden William Harley, Clarenceux King of Arms, er i
    besiddelse af et dokument, der kan tilintetgøre dronning Elizabeth og
    kaste landet ud i en sønderrivende konflikt mellem katolikker og
    protestanter. Han forsøger at leve et stilfærdigt liv i London sammen
    med sin familie, men den aldrende lady Percy, grevinde af
    Northumberland, har ikke opgivet at skaffe sig adgang til de
    sprængfarlige oplysninger og har heller ikke glemt, hvordan han i sin
    tid svigtede hende og den katolske sag. Hun har brugt de sidste to år på
    at planlægge sin hævn og forsøger nu at ramme ham fra en uventet kant.
    Samtidig udviser den veltalende og elegante hofmand John Greystoke en
    pludselig interesse for Clarenceux og slutter sig til Francis
    Walsinghams spioner, der overvåger Clarenceux’ hus døgnet rundt. Men kan
    han stole på, at Greystoke er loyal over for Walsingham og har
    Clarenceux’ sikkerhed for øje?

    Til sidst indser Clarenceux, at han må gøre noget drastisk, selv hvis
    det skulle koste ham livet, og han udtænker en farefuld plan, der må
    bære eller briste.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    En vandmelon, en fisk, en bibel er en rystende fortælling om krig og nedarvet had mellem folkeslag. Men frem for alt er det en smuk og rørende historie om grænseoverskridende kærlighed.

    I Kyrenia i Cypern går sladderen om Koki. Hun mister tidligt sin mor og vokser op alene med sin far. Ingen i byen tror dog på, at han er far til pigen med det flammende røde hår. Alle mener, hun er datter af fjenden, en soldat fra den britiske hær. Udstødt af sine egne forelsker hun sig i en ung tyrkisk skomager fra byen. Da hun bliver gravid, er hendes tyrkiske elsker forsvundet. Nu er Koki, og den søn hun føder, for alvor brændemærket af det græske samfund.
    I juli 1974 invaderer den tyrkiske hær Kyrenia. Denne klare, solrige sommermorgen vælter krigens rædsler ind over byen og ændrer alt. Koki holdes fanget sammen med de nabokvinder, der aldrig har villet vide af hende. Nu kan hun fortælle sin version af historien.

    På samme tid er den tyrkiske skomager vendt tilbage til Kyrenia, nu som soldat.
    I London sidder en ældre engelsk pilot og kan ikke holde op med at tænke på Cypern, og på en lille pige med rødt hår.

    En fantastisk roman i stil med Drageløberen.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    Første bog i Angelo DeGrasso-serien

    Året er 1597. Angelo deGrasso, inkvisitor i Ligurien, bliver kaldt i privat audiens i Vatikanet af pave Clemens VIII, storinkvisitoren og en mystisk stjernetyder. De fortæller ham, at en kætter ved navn Eros Gianmaria, som er blevet overført fra Venedig, bærer på en frygtelig hemmelighed: Han er den eneste, der ved, hvor den sidste afskrift af en forbudt bog, Necronomicon, ligger gemt, og Angelo skal nu med alle midler få ham til at tale. Men tiden er knap, om få dage skal han rejse til den Nye Verden på en mission, som han ikke vil blive indviet i, før hans skib har lagt fra kaj. Den uforsonlige inkvisitor finder snart ud af, at ikke engang han selv er den, han giver sig ud for...

    En fængslende historie, som fører os mod slutningen af det turbulente sekstende århundrede, hvor den katolske kirke slår ihjel for at forsvare rettroenheden og bevare magten, hvor heksesabbatterne breder sig i de italienske skove under Djævlens og Månens beskyttelse, og hvor alle er parate til at dø for deres tro. Men hvilken tro?
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    Anden bog i Angelo DeGrassi-serien

    Da et mystisk relikvie lander i hænderne på inkvisitoren Angelo DeGrasso, bliver han voldsomt bange. Det omhandler et spor fra den sjette vej - den smertefulde vej - som en gang for alle demonstrerer om Gud eksisterer eller ej.

    Nu starter en kamp hvor hævn, begær, forræderi, magt og ambitioner er små brikker i det store spil i kampen mellem det gode og det onde, mellem kristne og djævletilbedere.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    Jordens Søjler er den spændende historie om England i 1100-tallet. Der er borgerkrig i landet, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd, der i de urolige tider tilsidesætter alles tarv undtagen deres eget. Prior Philip kæmper for at bygge en katedral i Kingsbridge, og bag sig har han stærke allierede: Tom Bygmester, Aliena, den afsatte jarl af Shirings datter, og Jack, der bliver den, der til sidst bygger katedralen.

    Mod sig har han lige så stærke kræfter: Waleran Bigod, den magtsøgende biskop, der ser Philips planer som en trussel, William af Shiring, den brutale herremand, der betragter landet som sin egen legeplads, samt ikke mindst kongerne, der skalter og valter med retfærdigheden.

    Historien kulminerer med det dramatiske mord på Thomas Becket, der markerer Kirkens sejr over Kronen.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    En af Ken Folletts tidlige bøger. En knaldspændende beretning om to amerikanere, der skal reddes ud af et iransk fængsel i 1978, baseret på en virkelig historie.

    Da den texanske mangemillionær Ross Perot, ejer af it-firmaet EDS, får at vide, at to af hans nøglemedarbejdere er blevet fængslet i Iran, henvender han sig til det eneste menneske, han ved kan hjælpe: den pensionerede elitesoldat Oberst 'Bull' Simons, der indvilliger i at gøre, hvad den amerikanske regering ikke tør: nemlig at redde mændene ud.

    Operation Ørneflugt er den utrolige historie om en virkelig redningsaktion, hvor en tidligere oberst fra De Grønne Baretter omdanner en gruppe forretningsmænd til en benhård kampenhed og indleder en hemmelig mission på fjendtligt territorium. En gribende, dramatisk og nervepirrende fortælling om en desperat flugt mod frihed, der ikke bliver mindre utrolig af, at den er sand.
    Jentastilføjede en bog til boghyldenHistoriske romanerfor 7 år siden
    I det herrens år 1327 sniger fire børn sig ud af katedralbyen Kingsbridge. En tyvetøs, en slagsbror, en ualmindelig kløgtig dreng og en pige, hvis største ønske er at blive læge. På vej gennem den omgivende skov ser de to mænd blive dræbt. Som voksne præges deres liv af ambitioner, kærlighed, grådighed og hævn. De oplever økonomisk fremgang, men også sult, pest og krig. En af drengene rejser Europa tyndt, men vender i sidste ende hjem til Kingsbridge - den anden bliver en magtfuld og korrupt adelsmand. En af pigerne trodser den katolske kirkes magt - den anden jager en håbløs kærlighed. Fælles for dem alle er, at de lever i skyggen af de uforklarlige mord, de så blive begået i skoven.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)