En samlet udgave af alle de Carver-noveller, der hidtil er oversat til dansk, nemlig samlingen Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed fra 1985, Nærhed og andre historier fra 1989 og En alvorlig samtale og andre noveller fra 2000.
Historierne fortæller om fremtidsfamilier, der på mange måder minder om dem, vi kender, men alligevel adskiller sig tilstrækkeligt til at give os et nyt syn på os selv.
Tolv historier om sort magi, jalousi, hjertesorg og overtro, om parforhold, teenageritualer og ubrydelige venskaber, om kvinder der sætter ild til sig selv i protest mod hustruvold, og om gadebørn fra slumkvartererne der pludselig forsvinder.
Ind imellem beskrivelsen af Mount København fortælles en række historier om mennesker på og omkring bjerget. Alle har de ønsker og drømme til fremtiden, og de lader sig ikke begrænse af almindelig logik, observerede sagsforhold og for den sags skyld tyngdeloven. En mand sætter sig for at lære at flyve og afskaffer med tiden kastesystemet i Indien. En anden ønsker at etablere et nyt samfund under navnet Grønlænderdalen. En tredje har blikket rettet mod stjernerne og den store kærlighed. Og så er der den forbistrede seniormester i tennis, der vil gøre hvad som helst for at forsvare sin titel, heriblandt at anvende toxoplasmosebefængte kattetarme fra hjemmeslagtede katte som ketsjerstrenge.
Atten korte sammenflettede noveller, de fleste om familierelationer, om forholdet mellem børn og voksne, forhold, hvor voksne ikke vil være voksne, og børn ikke får lov til at være børn.
20 noveller fra dér hvor livet bliver lidt for meget. Eller lidt for lidt. Det er den mulige fortælling, når man åbner døren, og det er HAM! der står derude. Det er skilsmissen, der har sat sig som rande under øjnene. Og det er en berusende, frisættende afklædthed i en sommerhushave en skrigende grøn forårsdag, fornemmelsen af at alting pludselig er let, indlysende og overkommeligt.
Fortættede tekster, der slår døre op til store rum. Det er noveller, der interesserer sig for kærlighed, vold, omsorg og ensomhed, og som altid hos Dorthe Nors krydser humoren det grumme.
