Podcast: 24 Spørgsmål til Professoren

Psykiatriske lidelser er helt normale - hver 3. af os kommer i kontakt med psykiatrisk behandling mindst en gang. Så hvorfor er psykens sygdomme stadig stigmatiserede, og hvorfor er behandlingen af dem stadig fuld af mangler? Overlæge Merete Nordentoft fortæller om evidensbaserede tiltag, som ikke tages i brug og en årsagsforståelse, som har stået stille i 50 år.

Vi er gåder for os selv, men dybt forudsigelige for forskerne. Fysiker Sune Lehmann bruger store datasæt til at afdække menneskenaturens krinkelkroge. Mobiltelefon data har afsløret nye kognitive begrænsninger og kønsforskelle i adfærd. Nu drømmer den unge forsker om at kortlægge Danmarks sociale opdeling i mange parallelle samfund - via Facebook.

WHO har introduceret en sorgdiagnose, som får forskerne til at skændes. For er det sygeliggørelse af et helt naturligt menneskeligt fænomen? Psykolog og sorgforsker Maja O'Connor fortæller, hvordan sorgopfattelsen har udviklet sig kraftigt siden Freud, og forklarer hvorfor undervisning i evolutionsbiologi indgår i terapi for dem, der hænger fast i deres sorg.

Strukturbiolog Poul Nissen fortæller, hvordan kroppens biologi bliver til kemi og fysik, når man går på opdagelse helt inde i cellernes enkelte byggestene. Forskerne kortlægger og visualiserer enzymer og receptorer med røntgenstråling og elektronmikroskopi for at forstå de komplekse molekylers funktion. Deres struktur er ikke bare nøglen til at skræddersy medikamenter, men giver indsigt i selve livets gåde.

For 100 år siden slog den spanske syge 2 procent af verdens befolkning ihjel, og epidemiologer forsøger at ruste sig mod den næste store trussel ved at forstå de historiske. Professor i Folkesundhedsvidenskab Lone Simonsen fortæller, hvordan evigt muterende virus snyder forskningen, og forklarer, hvorfor gemte tarme og diarré fra 1800-tallet er guld værd.

Ideen om spædbarnet som en blank tavle bliver i disse år skudt grundigt ned. Psykolog Lotte Thomsen, hvis forsøgspersoner er mellem et halvt og halvandet år, beretter, hvordan de små mennesker kommer med indbyggede antagelser om verden. De har avanceret forståelse for dominans og sociale hierarkier, foretrækker individer, der samarbejder og går ind for straf til dem, der ikke gør. Og de kender forskel på 'dem' og 'os'.

...kalder fysiker Bent Lauritzen atomkraft. Hvis vi både skal knække CO2-stigningen og nå diverse klimamål samtidig med at vi bibeholder en sikker energiforsyning, er alternative energikilder ikke nok, viser beregninger. Heldigvis er moderne atomkraft noget helt andet end det vi frygtede i 1970erne. Hør, hvordan det i virkeligheden står til med affald og risiko for nedsmeltning. Og hvordan fremtidens værker måske kommer til at flyde på vandet.

Nomadetilværelsen var menneskets oprindelige livsform, og i årtusinder udgjorde de rejsende folk verdenssamfundets ’blodomløb’ med deres transport af varer. Nu har de trange kår i en verden af fastboende, og mange forsvinder. Antropolog Ida Nicolaisen fortæller om at bo hos nomader i Nordafrika, beskrive deres samfund for eftertiden, og om, sommetider at misunde dem friheden i ørkenen.

Glem alt om ’gammeldags’ GMO, siger plantefysiolog Michael Palmgren, for der er ny teknologi på banen. CRISPR-revolutionen gør det muligt at korrigere enkelte udvalgte byggestene i planters DNA, og Palmgrens vision er at styrke moderne mutant-afgrøder med egenskaber fra deres oprindelige forfædre. Det bonner ud på alle økologiske værdier, siger filosof Klemens Kappel, men økologerne går i baglås.

Mens psykologien i udlandet er i rivende udvikling, hænger faget i Danmark i fortidens forenklede fiktioner, fortæller udviklingspsykolog Dion Sommer. Den moderne udviklingsvidenskab søger helt ind i generne og dybt ned i evolutionen for at forstå børns leg og læring. Og den afslører, at det danske systems forsøg på tidlig læring faktisk skader børn.

Højenergifysiker Jeffrey Hangst, som arbejder på CERN i Geneve forsker i naturens gådefulde spejlbillede – antistof. Alle atomare partikler har en modsvarende anti-partikel, og når de mødes, udsletter de hinanden og bliver til ren energi. Teorien siger, at der blev dannet lige meget stof og antistof i Big Bang. Men hvis det er korrekt, hvor blev så antistoffet af?

Meget af det, vi alle sammen tror vi ved om klimaet, er forkert, siger klimafysiker ved DTU, Jens Olaf Pepke Pedersen. Der er ikke er flere tropiske storme end tidligere – der er færre. Den oversvømmelse der truer visse øer skyldes ikke temperaturstigning men naturlige vindvariationer. Og mens flertallet af forskere udelukkende løber efter CO2, mangler vi i ekstrem grad at forstå klodens egne klimaregulerende mekanismer.

Længe troede man, at historien om menneskets oprindelse var enkel og lineær. Men fossiler og DNA-data bliver afdækker stadig mere interessant rod i familietræet. Vores tidlige forfædre parrede sig lystigt med neanderthalerne, og måske også med de mange andre mennesketyper, som levede på samme tid og sted. Direktør for Statens Naturhistoriske Museum, Peter C. Kjærgaard, fortæller om "vidunderlige fossiler", "yndige skeletter" og gustne forskere.

Siden 1960erne har ingeniører haft visioner om at gøre blinde seende med elektroniske implantater, men de store fremskridt har manglet. Nu har den danske nanoforsker Rasmus Schmidt Davidsen fået den idé at bruge solceller. De virker i princippet som nethindens sanseceller, og målet er et panel i mikrostørrelse, som lægges ind i øjet og forbinder sig direkte med synsnerven.

Bakterier tænker ikke, men de kan både handle i flok og slå enhver kemiker af banen, når det handler om at sammensætte interessante molekyler. Bakteriolog Lone Gram leder et nyt grundforskningscenter, som skal opklare, hvordan bakterierne selv bruger antibiotika, og hun fortæller om udspekulerede mikrober, der samarbejder på tværs af arter og danner komplekse samfund.

Alle jublede over ugens sensationelle målinger af tyngdebølger. Men hvad er det overhovedet fysikerne går og roder med? Hvordan fungerer tyngdekraften, og hvad er masse overhovedet? Faktisk ved vi det ikke helt, forklarer astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen og tager os både ind i materien og ned gennem den utrolige historie om jagten på forståelse. Fra Newton over Einstein og den oversete tragiske helt Bernhard Riemann.

Martin Luther har spillet samme rolle for moderne demokrati og frihedsrettigheder som Hitler har for oprettelsen af FN og staten Israel. Den store reformator endte ufrivilligt som fødselshjælper for ideer, som faktisk var ham dybt modbydelige. Religionshistoriker Jens-André P. Herbener har kigget dybt i Luthers tekster og fået øje på en religiøs fanatiker og hadprædikant af guds nåde.

Ph.d. ved Dansk Center mod Tortur, Helle Harnisch har undersøgt tidligere børnesoldater fra det nordlige Uganda. Hendes fund er en udfordring til den psykologiske verdens dogme om ’heling gennem deling’. De traumatiserede klarer sig psykisk bedst igennem ved ikke at tale om deres oplevelser.

Er man uskyldig i drab, hvis en hjernetumor forstyrrer impulskontrollen? Og er det mere rimeligt at behandle forbryderes hjerner end at spærre dem inde? Retsfilosof Jesper Ryberg arbejder med neurovidenskab i retssystemet og forklarer, hvorfor mennesket mangler fri vilje, og ’retsfølelse’ blot er politikeres undskyldning for ikke at gennemtænke forbrydelse og straf.

Mangfoldighed er et plusord, men psykolog Christina Lundsgaard Ottsen forsker i, hvad det faktisk betyder. Kvinder i ledelse er et gode, konstaterer hun, men kun hvis de kommer til bordet med andre perspektiver, holdninger og livserfaringer end resten. Radikal forskellighed gør beslutninger mere gennemarbejdede og skaber mere innovation.