Først viste Carolin mig fotografiet, senere fortrød hun det pludselig og gemte det væk.

Men jeg nåede at se en mørk skygge skråt hen over billedet. Carolin havde undret sig over skyggen – hvis var den.

De usynligt tilstedeværende interesserede hende mest, og hun havde snakket om fotografen som den, der er med på alle billeder uden selv at kunne ses.

Det var alt sammen typisk for Carolin, denne mærkelige skabning, som blev ung pige hos os, men ikke mindede om nogen af dem, vi før havde haft. Carolin, der ville elskes af alle, og som også blev det – undtagen måske af Svea, vores gamle husholderske, der syntes, at hun mildt sagt var en uberegnelig person.

Hvor kom Carolin fra? Hvem var hun?

En aften i november dukkede hun uventet op i vores hjem.

Det var i 1911.

Jeg var fjorten år.

Bøger på »Bøger til Mie og Leena« boghylden lavet af hellewagner