Øjenvidner

Bookmate
Bookmate
14Bøger

Én betaling. Stakkevis af bøger

Du køber ikke bare en bog. Du køber et helt bibliotek… til samme pris!

Du har altid noget at læse i

Venner, redaktører og eksperter kan hjælpe dig med at finde nye og interessante bøger.

Læs – når som helst, hvor som helst

Din telefon er altid med dig, så det er dine bøger også – selv når du er offline.

Bookmate, en app, du har lyst at læse i
Nogle mennesker lever et liv på kanten - i verdens brændpunkter. Andre er bare vilde med at læse deres beretninger. Her har vi samlet en række bøger, som fortæller om liv i farezonen.
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenØjenvidnersidste år
Med menneskesmuglere i Agadez. På tomandshånd med Bashar al-Assad i en villa i Damaskus. I centrum af et sønderskudt Mosul, få timer efter byen blev revet ud af Islamisk Stats greb. Til bryllupsfest i det svært tilgængelige Nordkorea. I hælene på de amerikanere, der løftede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Med tapre drenge i Aleppos udbombede gader. På jagt efter den russiske folkestemning. Og midt i optøjer i Jerusalem.
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenØjenvidnersidste år
En elementært spændende og bevægende beretning, der eminent beskriver det berusende og storslåede i at se verden fra oven, men samtidig også skildrer de dybe følelser og komplekse refleksioner, der opstår i slipstrømmen af at være spydspids i dansk krigsdeltagelse.
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenØjenvidnerfor 2 år siden
I Helmand får en dansk, kvindelig officer kontakt til de afghanske kvinder, der kæmper mod undertrykkelse, vold i hjemmet og Talibans rædselsregime. I det skjulte begynder de at arbejde sammen. Kvinderne får hjælp til at starte systuer og andre projekter. De internationale styrker er kvindernes eneste chance for at komme af med Taliban.

Anne-Cathrine Riebnitzsky har efter 14 måneders ophold i Helmand skrevet en stærk, personlig beretning om kvindernes kamp for et bedre liv. Den er også en gribende beretning om at være kvindelig soldat i Afghanistan, om den altid nærværende risiko og om sorgen over faldne kammerater.
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenØjenvidnerfor 2 år siden
Siden 2003 har Rasmus Tantholdt som korrespondent for TV 2 kompromisløst flyttet sig selv hen i begivenhedernes centrum – han er rejst ind, når alle andre er rejst ud. Undervejs har han sendt historier hjem om Boko Haram, Al-Qaeda, Taleban og Islamisk Stat, om landkrige og luftkrige, om soldaterliv og flygtningelejre, om revolutioner og terrorisme, og om oversvømmelser, udbrud af ebola og orkaner. I denne bog fortæller han om alt det, han har oplevet. Især beretter han om krigene i Irak og Afghanistan og om Det Arabiske Forår – og om de kvinder, mænd og børn, der i kølvandet på de konflikter er efterladt i et kaos. Det er hans fokus: Det menneskelige. At krigen altid er konkret for den enkelte. Også for ham selv, for det her er oveni historien om en mand, der har måttet stille sig selv et svært spørgsmål: Hvor mange katastrofer kan man stå midt i uden at gribe ind?
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenØjenvidnerfor 2 år siden
Lars Møller kender livet som jægersoldat ud og ind – lige fra den benhårde træning, de militære operationer, rejserne og den hæsblæsende action til frustrationerne og de mange afsavn og bekymringer. I Jæger 200 fortæller han åbent og ærligt om sine 25 år i Jægerkorpset og deler ud af sine utrolige historier fra det danske forsvars mest avancerede eliteenhed.
Jæger 200, Lars Møller
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenØjenvidnerfor 2 år siden
I Kampklar – fortællinger fra mit livs frontlinjer dykker Ole Sippel ned i nogle af karrierens højdepunkter, både som udsendt korrespondent og som frontfigur i de magtkampe, der udspillede sig bag kulisserne hjemme i DR.
Kampklar, Ole Sippel
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenØjenvidnerfor 2 år siden
Krigen i Syrien er en af vor tids største menneskelige katastrofer. Den er grum og gruopvækkende. Og vi er alle dens modvillige vidner.
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenØjenvidnerfor 2 år siden
Matilde Kimer fortæller om krigen og dens skæbner. Hun er Ukraine- og Ruslandskorrespondent for DR og har dækket konflikten intenst siden 2014. Krigen Indeni er også hendes personlige beretning om, hvad det har gjort ved hende at opleve had, vold og livsfare på tætteste hold.

Krigen indeni er en rejse gennem den ukrainske revolution og krig fortalt gennem tre personer, der på hver sin måde hvirvles ind i den blodige konflikt, som stadig hærger i Østukraine. Den beskriver, hvad der sker med mennesker, når en krig kryber langt ind under huden på en – og bliver en del af ens liv og skæbne.

Anna er en 42-årig ukrainsk husmor fra Kiev, der arbejder i sin mands parfumefirma, da revolutionen for alvor bryder ud på Majdanpladsen og i hovedstadens gader i februar 2014. Hendes kald bliver nu at tilslutte sig de tusinder af frivillige ukrainere, som støtter Majdan- aktivisterne i deres kamp for at blive en del af Europa. Den 19-årige jurastuderende Bogdan vælger en ganske anden vej. Han bliver kriger. Drevet af et håb om at omstyrte det ukrainske samfund og Ruslands dominans i landet melder han sig ind i en højreorienteret milits, der kæmper i forreste linje ved fronten i Østukraine.
Krigen indeni, Matilde Kimer
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenØjenvidnerfor 2 år siden
Hvad betød invasionen i 2001 for Afghanistan? Og hvor befinder Afghanistan sig nu, da størstedelen af de udenlandske styrker har forladt landet?

To gange, i 2013 og 2016, har Carsten Jensen og Anders Hammer rejst rundt i Afghanistan for at finde svarene. De har besøgt storbyer og landsbyer og talt med afghanere fra alle samfundslag, krigsherrer og opiumsbønder, militssoldater og syersker, fængselsfanger og mindreårige kandidater til selvmordsattentater.

En krigsherre truer dem på livet, en anden praler af de kugler, han endnu har i kroppen. En militsleder fortæller, hvordan han hele tiden skifter side og snart holder med oprørerne, snart med regeringen. Kvindeaktivister sætter livet på spil i kampen for ligestilling, og en kvindelig kommandant fremviser sine børnesoldater, der beretter om deres angst for krigen.
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenØjenvidnerfor 2 år siden
Oversergent Jakob Birger Hansen har trods sine bare 32 år prøvet mere end de fleste. I SOLDAT FOR DANMARK fortæller han den fascinerende historie, som begyndte i hjemmet på Odense Kaserne, hvor faderen var seniorsergent ved Fynske Livregiment. Som 18-årig meldte Jakob sig til forsvaret, og siden den dag har livet som soldat været mere en livsstil end et arbejde. Op gennem 90'erne var han udsendt i international tjeneste fem gange, inden “JB” i 2001 søgte den ultimative udfordring – fik orlov fra forsvaret og meldte sig til Fremmedlegionen i Sydfrankrig. Her nød han udfordringerne, strabadserne og den militære træning og vandt hurtigt respekt om sin person. Men han fandt også ud af, at han ikke kunne leve i fem år uden frihed og ret til at tage selvstændigt initiativ. Efter syv måneders tjeneste valgte han derfor at flygte med en kammerat i nattens mulm og mørke fra faldskærmstroppernes bastion på Korsika. Siden har han tjent det danske forsvar i Kosovo og været et år med den danske bataljon i Irak. Blandt officerer, befalingsmænd og konstabler er Jakob Birger Hansen både afholdt og vellidt. Han kan virke barsk, men bag den rå facade gemmer sig en rar, venlig og følsom mand, som tænker meget over livet og de valg, han træffer som soldat for Danmark. Bogen er fortalt med hjælp fra journalist og tidligere presseofficer i Irak, Peter Ernstved Rasmussen.
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenØjenvidnerfor 2 år siden
Soldat og diplomat, Marcus Knuth
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenØjenvidnerfor 2 år siden
Primo Levis vidnesbyrd og refleksioner om Auschwitz for første gang samlet på dansk. Tre af det tyvende århundredes allervigtigste litterære værker i én bog. Den 13. december 1943 blev den italiensk-jødiske kemiker Primo Levi arresteret i Alperne og ført til dødslejren Auschwitz. Det er begyndelsen på en grum fortælling om, hvordan man overlever kz-lejrenes ubegribelige brutalitet og meningsløshed, om vejen tilbage til de levendes verden og ikke mindst om behovet for at aflægge vidnesbyrd.

En lidt anden type vidnesbyrd end de øvrige på denne hylde, men ikke desto mindre vigtig.
Vidnesbyrd, Primo Levi
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenØjenvidnerfor 2 år siden
Den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, fortalt af den prisvindende forfatter Puk Damsgård. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien.
Ser du månen, Daniel, Puk Damsgård
Bookmate
Bookmatetilføjede en bog til boghyldenØjenvidnerfor 2 år siden
Med reportager fra hele verden og mere end 30 år på bagen, er Jan Stage en af Danmarks mest erfarne krigsreportere. Han rejste gerne til konflikters værste afkroge for at sende en nærværende reportage hjem til danskerne.Jan Stage rejste i 1992–1993 adskillige gange ud for dække krigen i det tidligere Jugoslavien for dagbladet Information. Krigsreporteren gjorde en dyd ud af, at vise konflikten fra alle parter – serbere, kroater, muslimer og FN-tropper får alle besøg af den garvede journalist. I «Asken brænder» har Jan Stage samlet sine erindringer fra borgerkrigen, og lader dig komme med helt tæt på krigens vanvid. Jan Stage (f. 1937 – d. 2003) var dansk journalist, digter og forfatter. Han debuterede i 1963 med digtsamlingen “I morgen min ven” og har siden skrevet en række bøger – både fag- og skønlitteratur. Som journalist rejste Jan Stage ud som korrespondent for Information og senere Politiken, hvor han ofte reporterede fra verdens brændpunkter, som borgerkrigen i Libanon. I sit forfatterskab brugte han sin erfaring som krigsreporter. Både i sine medrivende spændingsromaner, men også i reportagebøger, hvor han skildrede krige fra andre vinkler.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)