bookmate game

Historiens vingesus

gyldendal
9Bøger2Følgere
En hylde med store, historiske romanfortællinger. Fra antikkens Grækenland og Romerigets fald til Europa mørke middelalder - og alt der imellem!
    gyldendaltilføjede en bog til boghyldenHistoriens vingesus for 5 år siden
    ... fremragende underholdning. Det er en af de bøger, hvor man glemmer at blinke og bare vil have mere.
    - Bogrummet

    Gajus Julius bliver født som søn af en beskeden senator o. 100 f. Kr. og vokser op på et mindre landsted uden for Rom sammen med sin mor, den halvt vanvittige Aurelia, slaveforvalteren Tubruk og den forældreløse Marcus, som er hans fostbroder og bedste ven. At Marcus' andet navn er Brutus - den mand, som skulle blive hovedkraften bag mordet på Cæsar - afsløres først senere. Drengenes fælles opvækst er præget af frihed, men også af voldelige sammenstød med andre, rigere sønner af de lokale patricierfamilier. Som ti-årige får Gajus Julius og Marcus en lærer, den gamle gladiator Renius, som skal oplære dem i krigs- og kampkunst, hvilket han gør effektivt og iskoldt. Allerede få år efter står drengenes ildprøve, da en hær af undslupne slaver overfalder landstedet.

    ROMS PORTE er første bind i Conn Igguldens CÆSAR-SERIE, og resten af serien kan både læses og lyttes her på Bookmate
    gyldendaltilføjede en bog til boghyldenHistoriens vingesus for 5 år siden
    "Betagende læsning fra menneskets tidligste liv."
    - Børsen

    Ved et jordskælv bliver Ayla forældreløs, men møder siden en klan af neandertalere som tager hende til sig. De er små, tætte og med flade pander, mens Ayla er høj og lys.

    Da den brutale leder tvinger den fjortenårige Ayla til at forlade klanen, tager hun alene af sted over de øde stepper i et uvejsomt landskab nær de mægtige gletsjere, indtil hun kommer til hestenes dal.

    HULEBJØRNENS KLAN er første bind i Jean M. Auels berømte serie JORDENS BØRN, om pigen Ayla og hendes oplevelser i istiden for cirka 25.000 år siden - og resten af serien kan du også læse her på Bookmate.
    gyldendaltilføjede en bog til boghyldenHistoriens vingesus for 5 år siden
    "Et råd: Aflys alle aftaler når du skal læse romanen, for du vil være mentalt bortrejst med DEN RØDE LØVE indtil du har nået sidste punktum."
    – Bogvægten

    Rotterdam 1639
    En skibsbygger forsvinder efter at have overværet et brutalt mord. Den spanske flåde nærmer sig, og det frygtes, at han vil afsløre admiralitetets hemmeligheder. Det er nu op til Evan Sharpe at opspore ham før spanierne.

    Men dobbeltspil og hemmeligheder har infiltreret den hollandske top, og pludselig er Sharpe selv på flugt. Og som om det ikke var nok, opdager han, at hans forlovede drives i favnen på den forræderiske lejemorder Cuzzoni.
    gyldendaltilføjede en bog til boghyldenHistoriens vingesus for 5 år siden
    "Her er en bog om barske vikinger og grusomme slag, historien er velfortalt og helstøbt, og alle der kan lide disse ingredienser vil elske den."
    - litteratursiden.dk

    Året er 965 efter vor tidsregning
    Da unge Orm Ruriksson fra det sneklædte Norge hentes af sin far for at følge ham på Fjordelgens togter, sværger han en ed for livet og bliver medlem af den berygtede besætning De Edsvorne.

    Livet om bord på vikingernes plyndringsskib er barsk. De Edsvorne er datidens pirater, drikker og kæmper hæmningsløst og forsvarer altid deres egne. Da de hører fortællingen om et sølvbjerg, der engang tilhørte hunnerkongen Attila, drager de af sted. Med sig har de en vanvittig kvinde, der hævder at vide, hvor skatten er. Og hvad den indeholder ud over sølv.

    Hvis du vil læse mere om Orm Ruriksson kan du gøre det her på Bookmate.
  • ikke tilgængelig
  • gyldendaltilføjede en bog til boghyldenHistoriens vingesus for 5 år siden
    "Er du til nordisk mytologi, aser, vaner, kvæner, jætter, trælle, præstinder, dronninger, gudinder, konger, krigere, guder, ofringer og passioneret forbudt kærlighed, så skal du læse Johanne Hildebrandts første bind i sagaen om Valhal."
    - Litfix

    Følg med tilbage til bronzealderen for 2700 år siden, til en farlig og sanselig verden fuld af guder, legender og heltinder.

    Krigen nærmer sig Vanaheim. Gårde brændes ned og plyndres af aser, som er trængt ind i landet østfra. Præstinden Freja rejser til fjenden for at stifte fred. Der møder hun høvdingesønnen Tor. Det forandrer alt, for en mere forbudt kærlighed har aldrig fandtes.

    Freja er en åndløst spændende beretning fyldt af lidelse og magi. Johanne Hildebrandt gør behændigt brug af nordiske myter og sagn i skildringen af de mennesker, som blev vores guder og gudinder: Freja, Tor, Odin, Loke og alle de andre.

    De fire første bind af serien er alle tilgængelige på Bookmate.
    gyldendaltilføjede en bog til boghyldenHistoriens vingesus for 5 år siden
    "Det lyder som en knaldroman, og det er det også, men en virkelig god en af slagsen."
    - Femina

    Da Harald Hårderåde faldt i England i Slaget ved Stamford Bridge i 1066, var vikingetiden forbi. Hans forsøg på at erobre England blev vikingernes sidste dristige togt.

    I Den sidste vikingekonge møder vi Harald som ung på hjemgården Stein, som styres af hans myndige mor, Åsta. Til gården kommer Haralds halvbror, kong Olav, men han jages af fjender og må flygte videre. Tilbage på gården bliver den hårdtsårede Rane Kongsfostre, der engang var en berygtet viking. Nu er han en olding med bare én hånd.

    Kongens flugt og mødet med Rane vender Haralds beskyttede liv på hovedet, og sammen drager den unge mand og den gamle kriger ud på en farefuld færd, som slutter i Stiklestad ved Norges hidtil største slag.
    gyldendaltilføjede en bog til boghyldenHistoriens vingesus for 5 år siden
    "Har alle ingredienser til at blive en klassiker - underholdningen er i top."
    - litteratursiden.dk

    Barcelona år 861
    Den unge og uerfarne biskop Frodo ankommer sammen med en flok frankiske bosættere til byen, som er mørk, fattig og blot tæller et par tusind indbyggere – Frodo med personlige ambitioner om at bygge en katedral og gøre byen til en blomstrende handelsby, bosætterne med håb om et bedre liv end det, de forlod. Men byen er ofte udsat for mauriske plyndringstogter, og det er en farlig og nærmest umulig opgave, der venter dem.

    I adelskvinden Goda finder Frodo en allieret, og sammen prøver de at redde byen fra dens totale forfald, men langtfra alle er begejstrede for den forandring, Frodo bringer med sig. Det kommer ikke til at skorte på rivaliseringer, sammensværgelser, bedrag og intriger, og spørgsmålet er, om Frodo og Goda og deres venner i byen kan lykkes med deres forehavende, om byen har en fremtid – og i givet fald hvilken.

    Den forbandede jord er historien om en by, der længes efter frihed, og en ung, stræbsom mand, der tror på, at han kan udrette mirakler.
    gyldendaltilføjede en bog til boghyldenHistoriens vingesus for 5 år siden
    "Stærkt underholdende, læseværdig og farverig romandebut om livet i Barcelona i 1300-tallet, om kærlighed og svigt, om gode og onde mænd og kvinder."
    - litteratursiden.dk

    1300-tallets Barcelona er under stadig forandring. Pesten hærger, krige og religiøse spændinger truer. Samtidig er byggeriet af folkets katedral, Santa Maria del Mar, i fuld gang. Mens kirken langsomt rejser sig mod himlen, bevæger den unge Arnau sig ud af fattigdommen og stiger mod rigdommens tinder.

    Gennem hele livet søger han beskyttelse hos Jomfru Maria i havets katedral. Og beskyttelse får han brug for, da han bliver offer for en sammensværgelse, og hans liv ligger i inkvisitionens hænder.

    Hvis du allerede har læst HAVETS KATEDRAL kan du finde fortsættelsen, JORDENS ARVINGER, her på Bookmate.
    gyldendaltilføjede en bog til boghyldenHistoriens vingesus for 5 år siden
    Bogen kan varmt anbefales til alle der elsker et historisk drama og er man tilhænger af den genre, er JORDENS SØJLER Søjler nok en af de bøger man bør læse.
    - bøgerne.dk

    Vi befinder os i 1100­tallets England, hvor vi møder Tom Bygmester og hans familie, hvis dagligdag er præget af voldsomme og dramatiske begivenheder: Der er borgerkrig i landet, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd, der i de urolige tider tilsidesætter alles tarv undtagen deres eget.

    JORDENS SØJLER er en prægtig og underholdende middelalderroman om kampen for at få bygget en storslået katedral i Kingsbridge, hvor man kommer til at elske hovedpersonerne og hade deres fjender.

    JORDENS SØJLER er første bind i Ken Folletts stadigt voksende livsværk centreret omkring katedralbyen Kingsbridge. De andre bind i serien finder du også på Bookmate.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)