bookmate game

Træk i smilebåndet!

Bookmate
10Bøger1Følger
Det er hårde tider! Hvem kan holde en romantisk Valentines-date i hjemmeisolation sammen med de kuldrede børn, hvis vinterferie og fastelavnsfest smelter sammen med hverdagen? Ikke ret mange. Så her er et par titler, som måske kan trække lidt i dit smilebånd!
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTræk i smilebåndet!for 4 år siden
    Tomislav Boksic, også kendt som Toxic, er lejemorder og en af de helt skrappe. Han arbejder for den kroatiske mafia i New York og har 66 mord på cv’et. Men ved mord nr. 67 går det galt: Han kommer til at dræbe den forkerte mand og må i al hast flygte til Zagreb. I lufthavnen må han imidlertid skifte strategi, da FBI er i hælene på ham. Han nakker en mand på toilettet, udstyrer sig med hans billet og tøj (de er begge skaldede), og ved et trylleslag er Toxic forvandlet til tv-evangelisten Father Friendly.
    Turen går ikke længere til Zagreb, men derimod til Reykjavik, hvor han bliver modtaget af sine nye religøse venner, Goodmoondoor og Sickreaders, som hjerteligt og gæstfrit installerer ham i deres klinisk rengjorte hjem.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTræk i smilebåndet!for 4 år siden
    Grady Tripp er en aldrende, vommet, hashrygende og sexgal forfatter, der er i krise over at skulle færdiggøre den længe ventede opfølger til sin prisvindende roman. Han underviser spirende forfattere på univer­sitetet i Pittsburgh, mens han kæmper med sit 2000 sider lange manuskript, Wonderboys.

    Terry Crabtree er Grady Tripps bizarre og overstrømmende redaktør, der ikke kan dy sig for at aflægge Tripp et rykkervisit. Hans besøg ind­leder en kaotisk weekend, der udvikler sig til en odyssé, hvor vi blandt andet møder Gradys brilliante studerende, hans gravide elskerinde, hans hustru og en smuk logerende. Men også en tuba, en død hund og Marilyn Monroes jakke spiller afgørende roller.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTræk i smilebåndet!for 4 år siden
    Året er 1995. Selin er lige begyndt på Harvard, og verden ligger åben. Hun flytter ind på campus, skriver sig op til undervisning i emner, hun aldrig har hørt om, og bliver venner med den karismatiske og verdenskloge Svetlana. Nærmest ved et tilfælde påbegynder hun en korrespondance med Ivan, en lidt ældre matematikstuderende fra Ungarn, og snart lever de mere gennem e-mails end i virkeligheden. Spørgsmålet er, hvor længe de kan udholde distancen.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTræk i smilebåndet!for 4 år siden
    En sen aften i 1987 sidder Leif på 18 år og spiller matador med sin far Uff'. Leif taber. Og det får store konsekvenser, for som spillets vinder bestemmer Uff', at Leif skal i trøjen, selvom han har trukket frinummer. Ja, faktisk har han allerede meldt Leif til marineinfanteriet på Bornholm.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTræk i smilebåndet!for 4 år siden
    Kalle, der er søn af handlekraftige sønderjyske Erna, indkaldes til tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig. Han har ikke så mange kopper i skabet, som man siger på de kanter, så Erna tør ikke lade ham drage alene i krig. Hun får fingre i en uniform, sniger sig ind på kasernen og kommer med troppetransporten sydpå.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTræk i smilebåndet!for 4 år siden
    “Volvo Lastvagnar” byder på storartet slapstick-underholdning hvor den særegne Loeske sound af lattermild, forskruet naivisme og melankolsk alvor klinger med. For her må Doppler, afhopperen fra velfærdsstaten takle en gammel dame som er dårlig til bens og stavrer rundt med to bambusskistaver, steger hashvafler og er i krig med både Volvo-koncernen og samfundets mange vedtagne normer.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTræk i smilebåndet!for 4 år siden
    Forfatteren Bill Bryson tager af sted for at vandre ad den berømte rute gennem Appalacherbjergene, The Appalachian Trail. Med sine over 3300 kilometer langs Amerikas østkyst er denne rute de lange vandretures bedstefar. Foran Bryson og hans umage makker, Stephen Katz, ligger endeløse skove fulde af farer — rødlosser, bjørne og ulve; forrykte bondeknolde destabiliseret af hjemmebrændt majswhisky, rabiesplagede stinkdyr; ubarmhjertige stikmyrer og forslugne kvægmyg, giftige bærbuske … En herligt underholdende vandrehistorie om to mænd alene i vildmarken.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTræk i smilebåndet!for 4 år siden
    Den indiske fakir Ajatashatru Lavash Patel har et mål. Han vil i IKEA. Her har de en sømseng på tilbud. Fakiren er rejst langt for den sømseng, helt til Paris. Med sig har han en 100 euro-seddel, der sidder i en elastiksnor, så han kan genbruge den. Ahatashatru Lavash Patel er nemlig lidt af en hustler, som har lært at svindle sig gennem livet. Men i IKEAs cafeteria møder han noget, som er ægte, i form af kvinden Marie.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTræk i smilebåndet!for 4 år siden
    Tristram Shandy forsøger at skrive sin selvbiografi, men livet er hurtigere end skriften, og snart ser han sig overhalet af begivenhederne, som han ikke magter at omsætte til en enstrenget fortælling. Centralt i den vildvoksende beretning står fader Shandy og hans labyrintiske livssyn, den militærtossede onket Toby og hans mere og mere udførlige krigsmodeller, korporal Trim, pastor Yorick, Dr. Slop, enkefru Wadman og selvfølgelig fortælleren selv, der ganske vist først kommer til verden halvvejs inde i bogen.
    Bookmatetilføjede en bog til boghyldenTræk i smilebåndet!for 4 år siden
    I dette klassiske værk af den engelske forfatter Douglas Adams når de to galakse-blaffere Arthur og Ford væk i sidste øjeblik, inden jorden udslættes. Efter en lang rejse fyldt med mange problemer lander de på den øde planet Magrathea, der dog viser sig ikke at være så øde endda …
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)