Niels Brandt læser Strunge

NIELS BRANDT LÆSER STRUNGE
Prosadigte med et lyrisk jeg på rejse i tid og rum.

Jeget foretager bevægelser frem i tiden og mindes nuet som en fortid. I et forsøg på at finde ud af, hvad ’jeg’ er, kommer vi med på en indre opdagelsesrejse, en udforskning af sanser og bevidsthed, der kredser om centrale, livgivende elementer som vand, lys og planter. På rejsen i tid og rum kan jeg’et svæve over den dagligdags tilværelse og se sammenhænge, der ellers er uopnåelige for mennesket.

Michael Strunges fjerde digtsamling Vi folder drømmens faner ud udkom første gang i 1981. Det er en kritik af samfundet som en bevidstløs maskine, der knuser menneskenes drømme og ensretter dem. En kritik af et samfund, der ikke kan rumme ungdommens vilde drømme om forandring og et anderledes liv. Konsekvensen er, at mennesket frarøves sine sanser og forstand, og Strunge beskriver en trist verden udelukkende bestående af materielle genstande, heriblandt piller til at dulme angst, smerte og generelt følsomhed.

Strunges tredje digtsamling, der formmæssigt peger tilbage på Broby-Johansen, og som senere er blevet peget på af Yahya Hassan. Titlen refererer til punkbevægelsens afvisning af samfundets normer, der kom til udtryk gennem anarkistiske skrig. Samlingen bærer præg af punkens højtråbende udsigelser men er også ifølge forfatteren selv en afsked med selv samme. Skrigerne! udkom første gang i 1980.

En 20-årig Micael Strunge debuterer med digtsamlingen Livets hastighed i 1978; en samling, hvori digtene drives frem af trangen til forandring. De 35 digte deler sig i tre, hvor nogle behandler temaet tid og rum, nogle udgør en frise samt 21 digte skrevet gennem gymnasietiden.