Manifester og opråb

Bookmate
5Bøger1Følger
En række tankevækkende manifester og opråb er udkommet med håbet om, at vi alle ved mere, tænker mere og deltager i debatten. Vi har samle et par stykker af dem her.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenManifester og opråbfor 5 måneder siden
    Bliver vi reddet af teknologien? Hjælper det at sortere sit affald og købe genbrugstøj? Hvordan lærer vi at leve bedre med og i naturen?

    Otte af landets største forfattere og formidlere er gået sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag om at skabe en helt ny antologi bestående af syv noveller og en illustreret historie, der hver især tager livtag med vor tids største udfordring: klimakrisen.

    Få forfatternes bud på, hvordan en bæredygtig fremtid ser ud, eller hvordan et dystopisk scenarie med stigende temperaturer påvirker mennesker på hele kloden. Klimaministeriets fagfolk har stillet deres viden til rådighed for at klæde forfatterne bedst muligt på, når de skildrer hver sit billede af vores liv under den grønne omstilling.

    Hvad indebærer det at være menneske under klimakrisen, hvordan ændrer de grønne tiltag fremtidens samfund, og hvordan rummer ny teknologi potentielt løsningen på klimakrise? Tænk videre og lad dig inspirere til selv at engagere dig i klimakampen sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenManifester og opråbfor 5 måneder siden
    JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenManifester og opråbfor 5 måneder siden
    Med “Nye balancer” griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.
    I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenManifester og opråbfor 5 måneder siden
    DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”.

    Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.

    Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenManifester og opråbfor 5 måneder siden
    I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene?

    I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)