Helle Erobreren går måske ind under betegnelsen ”psykologisk thriller”, men dog en hel del anderledes end ”man kender det”. Arbejdsløse slagter-Helle bliver ved et tilfælde forvekslet med en polsk læge, og påtager sig dennes identitiet. Hun er supergod til at overbevise sig selv om det rigtige, i det hun gør, og opbygger en fantastisk evne til at improvisere og lyve. På trods af, at hun udfører den ene uigennemtænkte og lettere umoralske handling efter den anden, kan man ikke lade være med at sympatisere med hende og hendes logik.
Bogen er skrevet på rigtig Morgenthalervis, hvor hverdagssituationer bliver beskrevet meget detaljeret: En skifte-ble situation strækker sig f.eks. over mange sider, og følelserne er beskrevet dejligt nøgternt ”Helle syntes ikke, at Kaj var et charmerende barn”. Den er nok ikke tænkt som en samfundskritisk bog, man skal filosofere længe over - men dog beskriver den, hvordan man, på trods af de bedste hensigter, lige pludselig kan befinde sig på samfundets bund (=livet er unfair).
Den er i hvertfald superunderholdende og sjov – og svær at lægge fra sig, da man bliver nødt til at finde ud af, hvordan Helle klarer sig gennem sit meget komplicerede dobbeltliv.