Peter Og Eva Warrerhar citeretfor 5 år siden
PERSONFORTEGNELSE
Familien Cerullo (skomagerens familie):

Fernando Cerullo, skomager, Lilas far.

Nunzia Cerullo, Lilas mor.

Raffaella Cerullo, kaldet Lina eller Lila. Hun er født i august 1944. Hun er seksogtres år da hun forsvinder fra Napoli uden at efterlade sig spor. Hun gifter sig meget ung med Stefano Carracci, men under en ferie på Ischia forelsker hun sig i Nino Sarratore, for hvem hun forlader sin mand. Efter den katastrofale afslutning på forholdet til Nino, sønnen Gennaros fødsel og opdagelsen af at Stefano venter barn med Ada Cappuccio, forlader Lila ham definitivt. Hun flytter sammen med Enzo Scanno til San Giovanni a Teduccio, men adskillige år senere vender hun tilbage til kvarteret sammen med Enzo og Gennaro.

Rino Cerullo, Lilas ældre bror. Han er gift med Stefanos søster, Pinuccia Carracci, med hvem han har to sønner.

Andre børn.

Familien Greco (portnerens familie):

Elena Greco, kaldet Lenuccia eller Lenù. Hun er født i august 1944 og er fortælleren af den lange historie vi læser. Efter underskolen fortsætter Elena med at studere med voksende succes. Hun får en embedseksamen fra Scuola Normale i Pisa, hvor hun lærer Pietro Airota at kende, med hvem hun nogle år senere gifter sig og flytter til Firenze. Sammen har de to døtre, Dede og Elsa, men Elena er skuffet over ægteskabet, indleder et forhold til Nino Sarratore, som hun har været forelsket i hele livet, og ender med at forlade Pietro og børnene.

Peppe, Gianni og Elisa, Elenas mindre søskende. På trods af Elenas misbilligelse flytter Elisa sammen med Marcello Solara.

Faren, portner på rådhuset.

Moren, hjemmegående.

Familien Carracci (don Achilles familie):

Don Achille Carracci, sortbørshaj og ågerkarl. Han bliver myrdet.

Maria Carracci, don Achilles kone, mor til Stefano, Pinuccia og Alfonso. Den datter som Stefano fik med Ada Cappuccio, bærer hendes navn.

Stefano Carracci, søn af afdøde don Achille, viktualiehandler og Lilas første mand. Utilfreds med sit ægteskab med Lila indleder han et forhold til Ada Cappuccio, som han senere flytter sammen med. Han er far til Gennaro, som han fik med Lila, og til Maria, født af forholdet til Ada.

Pinuccia, don Achilles datter. Hun er gift med Lilas bror, Rino, og har to børn med ham.

Alfonso, don Achilles søn. Han affinder sig med at gifte sig med Marisa Sarratore efter en langvarig forlovelse.

Familien Peluso (snedkerens familie):

Alfredo Peluso, snedker og kommunist, døde i fængsel.
  • Tilmeld dig, eller log på for at kommentere
    fb2epub
    Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)