ibis bill.
– Far! Jeg lå og savnede ham, så det gjorde ondt i hjertet, og en usynlig næve klemte om mine tarme.
Sprækken over mig blev mørkere og mørkere, og efterhånden så jeg et par stjerner, der glimtede oppe i det sorte. Med stivfrosne læber kaldte jeg skiftevis på mor og far, mens sorgen krøb ind i mig og afløste panikken. Jeg sendte en bøn om hjælp op gennem sprækken til stjernehimlen. Bad Vorherre om at redde min far.
Så døsede jeg hen.