Charlotte Blay

Fabians Feltdagbog

Fabian er på ornitologisk ekspedition i Himalayabjergene sammen med sin far. Pludselig bliver gruppen ramt af en lavine, der afskærer græsningsgangene på bjerget fra dalen. Fabian er spærret inde, men bliver fundet af en kirgisisk familie, og i flere uger må han opholde sig i det fremmedartede miljø, uden kontakt til omverdenen og uden at vide, om hans far er død. “Fabians feltdagbog” skulle have handlet om fugle. Det gør den også, men den handler især om, hvordan Fabian undgik døden i bjergene og om hans venskab med nomaderne, især med pigen Gulnaz med de 13 fletninger.

Historien om Fabian opstod, mens Charlotte Blay var på en ekspedition i Himalayabjergene.
I 2010 kunne Charlotte Blay fejre sit 40 års-jubilæum med udgivelsen af “Fabians feltdagbog”, som blev godt modtaget af anmelderne:
«en spændende og vedkommende historie, hvor der er masser af eksistentielle problematikker at forholde sig til. Flot roman for de 12–14-årige.” — skrev Folkeskolen på udgivelsesdagen.
«Sproget er godt og letlæst, spændende kapiteloverskrifter driver læsningen fremad. Forfatterens kærlighed til bjergenes mennesker, natur, dyre— og fugleliv lyser ud af siderne " — Lektørudtalelsen.

»Det er en meget smuk historie om Himalayas nomader og bjergenes enestående natur. Spændende og stille på én og samme tid..«
— Weekendavisen
110 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2013

Lignende bøger

Vurderinger

    Malermester Lene Kærsnerhar delt en vurderingfor 4 måneder siden
    🙈Ikke min kop te

Citater

    Michael Bidstrup Hansenhar citeretfor 3 måneder siden
    Min krop begyndte at brænde indefra, og det snurrede så mærkeligt i mine arme og ben. Hvad i alverden var det, de gav mig? tænkte jeg. Dengang anede jeg ikke, at der fandtes gæret hoppemælk. Kumys kommer jeg aldrig til at holde af, selv om jeg bliver gammel nok til at sidde og få en stille rus sammen med mændene.
    – Kerim, sagde drengen og bankede sig på brystet. Så pegede han på mig og satte et spørgende ansigt op.
    – Fabian, sagde jeg.
    – Ijan! Ijan! sagde drengen, mens han lo begejstret.
    Også den gamle mand sagde Ijan, og jeg gad ikke rette dem.
    Igen gled jeg ind i søvnen. Smerten i kroppen mistede sit bid, men lå stadig på lur et sted i mørket.
    Da Kerim vækkede mig, var ilden brændt ned til gløder. Den gamle mand kunne jeg ikke se.
    – Ijan, hviskede Kerim og ruskede i mig. – Ijan. Hans musehoved nikkede ivrigt.

    Teet

    Michael Kondrup Danielsenhar citeretfor 2 år siden
    et mindste i de måneder, jeg var væk. Samme lyse strithår, nu hvor det er klippet kort igen. Samme gråblå øjne og samme smalle ansigt, når man ser bort fra de grimme ar.
    Men indeni er jeg ikke længere en bange mus, der piber i modvind. Jeg vil nærmere betegne mig selv som en sneleopard, der står på spring. Og skulle det ske, at en lavine igen kommer rullende ned ad bjergsiden som en tornado af sne og klippestykker, så er jeg
    Søren Soltveithar citeretfor 2 år siden
    Den stod og lurede med vibrerende snude og pludselig satte den i et par lange spring, der fik fuglen til at flakse væk mellem klipperne.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)