Hvorfor ikke begynde forfra? I stedet for at skrive en bog, hvor jeg bekender min sexisme, racisme og homofobi, som den har udspillet sig over årene, skulle jeg måske bekæmpe den sexisme, racisme og homofobi, der stadig finder sted, hver dag. Gå op i dem, det går ud over, i stedet for at gå op i mig selv. Det er vel vigtigere at undersøge og forklare, hvor og hvordan folk bliver undertrykt, end at undersøge mit eget forhold til, hvad jeg har gjort og tænkt. Jeg kunne begynde med at undersøge de ulige vilkår, folk har for at skrive en bog om sig selv på landets største forlag.
Problemet er, at jeg ikke gider være den, der har gennemskuet det hele. Når jeg skriver „gider“, betyder det ikke, at jeg ikke orker at gøre arbejdet, men at jeg ikke har lyst. Jeg har ikke lyst til at sidde her og udlægge teksten. For er det ikke også en temmelig belastet fortællerposition: Hvid mand forklarer det tavse publikum, hvordan det hele hænger sammen. Mansplaining er en ting, og jeg vil gerne prøve at undgå det. De første udgaver af det her manuskript havde næsten ingen interviews, og det faldt folk for brystet.