Sofi Oksanen

Forfatteren George Orwell definerede patriotisme som hengivenhed til et bestemt sted og en bestemt måde at leve på, uden noget ønske om at påtvinge andre mennesker det samme.80 Patriotisme var for ham en dyd. Den skal per definition ikke under nogen omstændigheder forveksles med ekspansiv nationalisme, for de er hinandens modsætninger. Nationalisten higer altid efter mere livsrum til sine ideologier. I Putins Rusland opdrages de nye generationer netop til nationalisme. Andre folkeslags nationalfølelse bliver derimod i Rusland fordrejet til at udgøre modsætningen til patriotisme, en sygelig nationalisme, der skal luges væk, nu om dage gerne med bomber. Eller med voldtægter.

Da min russiske ven, som har boet årtier i Finland, for nylig mødtes med slægtninge i Rusland, forstod de ikke, hvorfor han stadig ønsker at bo i Finland, sådan et lille og ubetydeligt land. Da min ven sagde, at han hellere vil bo i et land, hvor han kan stole på, at den medicin, man køber på apoteket, indeholder det, der står på pakningen, sagde slægtningene, at de var ligeglade. Da min ven sagde, at han hellere vil bo i et land, hvor han kan være sikker på, at den vodka, man køber i Alko, kun giver hovedpine og ikke gør en blind, havde det ingen betydning for hans slægtninge. For dem var det væsentligste, at de boede i et land, der var stort, hvilket Rusland geografisk set ikke er uden sine kolonier. Illusionen om storhed er et stænk guldregn, der kompenserer for lav levealder, lav levestandard, lave lønninger, mishandling og en korruption, der gør indkøbscentre og boligblokke til utrygge steder at opholde sig.