Anna Sewell

meget høje tanker om. Hun hed rigtigt Duchess, men han kaldte hende tit for »Skat«. Vores herre var en god og rar mand. Han fodrede os godt og talte altid lige så venligt til os, som han talte til sine små børn. Vi holdt alle meget af ham, og min mor elskede ham højt. Hver gang hun så ham ved leddet, vrinskede hun af glæde og travede hen til ham. Så klappede han hende og kælede for hende og sagde: — Nå, Skat! Hvordan har din lille Sorte det så i dag? Jeg var kulsort, derfor kaldte han mig altid Sorte