Anna Sewell

Black Beauty

BLACK BEAUTY er den fantastiske historie om hesten Black Beauty, som vi følger gennem hele livet: Fra den sorgløse opvækst på landet sammen med sin mor, over det hårde liv i Londons gader som arbejdshest, til en lykkelig tilværelse hos sin nye familie i den idylliske engelske countryside.
BLACK BEAUTY er fortalt ud fra hestens synsvinkel, og vi kommer med på en spændende rejse, der kaster lys over menneskets gode og dårlige sider. Bogen fortæller om arbejdsforhold og samfundsstrukturer i 1800-tallets England, og historien er en enestående fortælling om respekt, sympati og næstekærlighed.
Anna Sewell (1820–1878) var engelsk forfatter og kvinden bag en af de bedst sælgende bøger nogensinde, BLACK BEAUTY. BLACK BEAUTY var oprindelig skrevet som et værk til mennesker, der arbejdede med heste, og bogen lægger i høj grad vægt på dyrevelfærd og respekten for både mennesker og dyr. Anna Sewell skrev bogen, mens hun var sengeliggende efter længere tids sygdom, og hun døde kun fem måneder efter bogens udgivelse. Selvom Anna Sewell ikke oprindeligt skrev BLACK BEAUTY til et børnepublikum, regnes bogen i dag som en klassiker inden for børne- og ungdomslitteraturen.
168 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2017
Udgivelsesår
2017
Oversætter
Vivi Berendt

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Louise Lindemarkhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende
    💧Tåreperser

Citater

    Katrina Bergenhar citeretsidste år
    meget høje tanker om. Hun hed rigtigt Duchess, men han kaldte hende tit for »Skat«. Vores herre var en god og rar mand. Han fodrede os godt og talte altid lige så venligt til os, som han talte til sine små børn. Vi holdt alle meget af ham, og min mor elskede ham højt. Hver gang hun så ham ved leddet, vrinskede hun af glæde og travede hen til ham. Så klappede han hende og kælede for hende og sagde: — Nå, Skat! Hvordan har din lille Sorte det så i dag? Jeg var kulsort, derfor kaldte han mig altid Sorte
    Louise Mundeling Boruphar citeretfor 2 år siden
    De var på vej ud af stalden, da John stoppede op og sagde: — Jeg må hellere lige nævne, at vi
    Louise Mundeling Boruphar citeretfor 2 år siden
    vi, hvad der var blevet arrangeret for os. Herren havde solgt Ginger og mig til sin gamle ven Jarlen af W., fordi han mente, vi ville få et godt hjem der. Merrylegs var blevet foræret til sognepræsten, som så længe gerne ville have haft en pony til sin kone, men det var på den betingelse, at Merrylegs aldrig måtte sælges. Joe blev ansat til at passe ham og hjælpe til i præstegården, så jeg tænkte, at Merrylegs nok skulle klare sig. John fik tilbud om flere gode pladser, men han sagde, han ville vente og se sig godt om først.
    Aftenen før herren og fruen skulle rejse, kom herren ned i stalden for at give sine heste et sidste klap. Han virkede meget nedtrykt. Jeg kunne høre det på hans stemme. Jeg tror, heste kan høre mere på stemmer, end mange mennesker kan. — Har du besluttet dig, John? spurgte han. Jeg hører, at du ikke har modtaget nogle af de tilbud, du har fået.
    — Nej, sir, jeg har indset, at hvis jeg kunne finde arbejde hos en eller anden førsteklasses

På boghylderne

    Ditte Rasmussen
    Lea
    • 36
    Camilla Lillie Rosborg
    Viola
    • 24
    Ilse Maria Schneider
    Isabell
    • 11
    Rikke Bøgh
    Lines
    • 4
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)