Kærligheden er i tiden, i hverdagene, i omsorgen, i bevægelser, der gentager sig, i kedsomheden og rutinerne og trods alt.

Forelskelsen er uden for tiden, den ophæver den, den er et endeløst ekspanderende lysende nu. Den er åndeløs og febril, den brænder, den er “ude af mig selv”, den er ubegribelig og altopslugende og nødt til at dø.

tog et øjeblik ud af tiden