Så, hvad laver han her, nu, netop denne septembermorgen i begyndelsen af et efterår som tvinger ham tilbage til det han engang forlod? Det rigtige svar: ingenting. Ikke en tanke, ikke noget ærinde. Er ligesom bare havnet her på morgenløbeturen.

ver aften har de spist her, de har vandret, jeg ved bare at de ikke har vandret men slentret, de har spillet skuespil, men de har alligevel været det de spillede, jeg har intet at fortælle, jeg kan ikke sige at jeg i tre måneder har drukket lidt whisky

Men jeg synes de virker fremmede over for hinanden. Jeg synes hun ser på ham som om hun er gæst hos ham, høfligt tøvende, som for at se hvad han synes de skal, for så vil hun også det. Men er det sådan nygifte er? Tøvende gæster hos hinanden med sorte øjne, der har så store pupiller for at suge til sig, de drikker begærligt af det de ser, de er forsigtige fordi de ikke vil forstyrre deres egen lykke, og jeg tager fejl hvis jeg tror det er noget dårligt, noget forkert