Anne Lise Marstrand-Jørgensen

længe hun kunne høre stemmen, var hun helt rolig. Bagefter var hun ude af sig selv, men hver gang hun spurgte, hvad synet skulle betyde, så hun det samme ukendte sted for sig og hørte de samme ord i sit indre:

Gud har prøvet hende, og hun knækkede midt over, hun ærgrer sig over sin egen uduelighed, hun fordømmer sit krysteragtige sind.

Volmar forstår ikke fuldt ud det sælsomme og inderlige forhold, Hildegard har til musikken.