Anne Lise Marstrand-Jørgensen

    Vivi Annette Jensenhar citeretsidste år
    længe hun kunne høre stemmen, var hun helt rolig. Bagefter var hun ude af sig selv, men hver gang hun spurgte, hvad synet skulle betyde, så hun det samme ukendte sted for sig og hørte de samme ord i sit indre:
    Vivi Annette Jensenhar citeretsidste år
    Gud har prøvet hende, og hun knækkede midt over, hun ærgrer sig over sin egen uduelighed, hun fordømmer sit krysteragtige sind.
    Vivi Annette Jensenhar citeretsidste år
    Volmar forstår ikke fuldt ud det sælsomme og inderlige forhold, Hildegard har til musikken.
    Vivi Annette Jensenhar citeretsidste år
    Det har aldrig været meningen, at hun skal vogte over de gaver, hun modtager, som en gnier.
    Vivi Annette Jensenhar citeretsidste år
    Grib mig i mørket, hvisker hun, vær derinde og grib mig.
    Vivi Annette Jensenhar citeretsidste år
    Hvert menneske må hele tiden beslutte sig for, om han er for eller imod Gud.
    Vivi Annette Jensenhar citeretsidste år
    Forstår I,« siger hun stadigvæk uden at se på kvinderne, »det er altid synderen selv, der må bøje sig for savnet efter sin skaber og tage det første skridt.
    Vivi Annette Jensenhar citeretsidste år
    Skyldfølelsen er en utrættelig jæger, den holder ud, når både vrede og rædsel er faldet, og kaster sig over sit udmattede bytte.
    Vivi Annette Jensenhar citeretsidste år
    Uden ord,« siger hun, »er vi ingenting. Uden ord er vi dyr, der flår indvoldene ud af bugen på hinanden.«
    Vivi Annette Jensenhar citeretsidste år
    Han, som er, siger: Jeg tilintetgør ulydighed, jeg knuser modstanden fra den, der håner mig. Ve, ve for grusomme mænds ondskab, de foragter mig!
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)