Allan Olsen

Bøger

Lydbøger

Citater

Jeppe Nøragerhar citeretsidste år
Fem år senere blev den fundet påkørt og død i en grøft i Grønholt.
Det var dén dag i 1969, hvor en berømt storm hærgede landet. Helvede var løs, og vi fik lov at gå hjem fra skole midt på dagen, hvilket var fantastisk og især uansvarligt. 700 jublende unger i alle retninger, mens tagplader, neonskilte og halvstore træer fløj om ørerne på os. Jeg rendte rundt i kvarteret sammen med én, der hed Bent Bølle, og én, der hed Tossialf, og så på, hvordan flagstænger og lygtepæle væltede. Tossialf var ham, man kunne regne med, hvis man skulle ud og lave noget lort, der var virkelig halsbrækkende. Idet jeg åbnede døren derhjemme, smuttede køteren ud og af sted ned ad gaden. Da min far hen under aften kom hjem fra postturen, cyklede han gennem uvejret op til Grønholt, hvor han fandt den.
Jeppe Nøragerhar citeretsidste år
Jeg gik rundt med noget mørke, og jeg påtog mig skyld. Og jeg havde skyld. For hvem andre end jeg rev dén tændstik? Måske er det bare en øvelse, der ligger indbygget i os, så vi kan klare os igennem senere i livet og øve os i empati. På samme måde som svalerne slipper en lille pind i luften og dykker lodret for at fange den i næbbet. De kan ikke æde pinden, men de øver sig i at fange insekter.
Ingen af delene er nødvendigvis usundt.
Jeppe Nøragerhar citeretsidste år
Det var nu ikke første gang, at jeg forsøgte at komme ned til min kommende læreanstalt. Mens vi stadig boede i Grønholt, og min storebror var startet i skole, besluttede jeg, at jeg også ville af sted. Jeg havde bemærket, at der fulgte både ros og anerkendelse med storebrors nye status som skoleelev. Jeg nåede halvvejs til byen på min trehjulede cykel, men blev spottet fra køkkenvinduet af en af de nærmeste nabokoner, Kesses Karen Margrethe. Hun var så kæmpestor, og jeg husker skyggen, hun kastede, da hun indhentede mig på sin cykel og jog sin kæmpeklo i nakken på mig.
– Hjem, kammerat.
Fra dén dag lød jeg navnet Sputnik efter den russiske rumraket.
Det var Frits, der gav mig navnet, Alfreds søn, og i øvrigt bror til Karen Margrethes Kesse. Senere omdøbte han mig til ’Iver med den glade Tone’, hvor end det så kom fra.

Vurderinger

Thomas Jens Eli Jørgensenhar delt en vurderingsidste år
👍Værd at læse

Super bog 👍👍☕️☕️👍👍

b2093362339har delt en vurderingfor 2 måneder siden
👍Værd at læse

God indsigt i en svunden tid

Jane Yde Nielsenhar delt en vurderingfor 2 år siden
🔮Overraskende
💡Lærerig
🎯Læseværdig
🌴God til stranden
👍Værd at læse

Fantastisk fortælling.

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)