Men du er også din egen forælder, din egen bedste ven, din egen coach, din egen vejleder, din egen personlige rådgiver. Så du skal med stærk overbevisning kunne sige til dig selv, at du er god nok. Det i sig selv er ikke svært. Det virkelig svære er at mene det og tro på det – også når du er ude i turbulens, modgang eller andre vanskeligheder, der ikke kan undgå at have stor indflydelse på dine følelser.