Et samfund er kort sagt ikke nogen art, men arten realiseres som eksistens gennem samfundet, der rækker ud over sig selv mod omverdenen og fremtiden; dets sædvaner lader sig ikke udlede af biologien. Individerne er aldrig prisgivet deres egen natur, de følger sædvanen, denne anden natur, i hvilken de ønsker og ængstelser, der røber individernes ontologiske holdning, genspejles.