Simone de Beauvoir

De uadskillelige

De uadskillelige er en hidtil upubliceret roman af Simone de Beauvoir baseret på hendes eget intime venskab med barndomsveninden Zaza.

I De uadskillelige skildrer Simone de Beauvoir på medrivende vis venskabet mellem de to piger Sylvie og Andrée. Allerede fra første møde bliver Sylvie fascineret af den smukke og vidende Andrée — hun vil gøre alt for at vinde hendes opmærksomhed og få hende til at gengælde sin kærlighed. Et tæt venskab vokser frem, men hele tiden i skyggen af Andrées stormfulde forelskelser, lunefulde temperament og dominerende mor. Sylvie prøver at få Andrée til at kæmpe for sin frihed og tidens begrænsende konventioner, men inden de ser sig om, er det for sent.

Bogen er et unikt indblik i det venskab og den tid, der fik afgørende indflydelse på Simone de Beauvoirs liv og forfatterskab. Det er en roman om kærlighed og venskab, om frihed, restriktioner og store tab.
128 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2020
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Vurderinger

    Lillianne Sonja Dideriksenhar delt en vurderingfor 9 dage siden
    👍Værd at læse
    💀Uhyggelig
    💡Lærerig

    Tømrermester Hansen & Ballegaard ApShar delt en vurderingsidste måned
    👍Værd at læse
    🌴God til stranden

    Malene Emtkjær Hansenhar delt en vurderingfor 4 måneder siden
    👍Værd at læse

Citater

    Jesper Hylleberghar citeretfor 19 dage siden
    te; mine søstre lå og sov, for enden af den lange gang læste min far højt for min mor; det var et af dagens bedste øjeblikke. Der blev jeg liggende på det røde tæppe uden at foretage mig noget, sløv
    Yvonne Godrum Overgaardhar citeretfor 4 måneder siden
    Det centrale begrebspar i Det andet køn er „transcendens“ og „immanens“. „Transcendens“ er menneskets evne til at overskride den givne situation, at sætte sig ud over sine animalske vilkår, at „herske over nuet og forme fremtiden“. Under patriarkatet er den evne forbeholdt manden. Kvinden er fastholdt i „immanens“, hun er henvist til sin biologiske skæbne. Manden kaster projekter ud i fremtiden, mens kvinden er henvist til gentagelsens tid: det monotone husholdningsarbejde og forplantningens cyklus.
    Kim Fogthar citeretfor 5 måneder siden
    Når jeg har tårer i øjnene her til aften, er det så fordi du er død, eller fordi jeg er i live? Jeg burde dedicere denne historie til dig, men jeg ved at du ikke mere er noget sted, og det er med et litterært kunstgreb at jeg taler til dig her. I øvrigt er dette ikke virkelig din historie, men bare en historie der er inspireret af os. Du var ikke Andrée, jeg er ikke denne Sylvie som taler i mit navn.

På boghylderne

    Helene Juul Jensen
    Bøger 1
    • 423
    • 11
    Rikke Breitenstein
    Vil læse
    • 173
    • 2
    René Hinz
    Bob
    • 132
    • 2
    Peter Andreasen Lind
    Jette
    • 50
    • 1
    clausmikkelsen
    Marianne
    • 201
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)