Juliane Wammen

    benteskouhar citeretsidste år
    De snakkede aldrig særlig længe sammen, aftalte aldrig at mødes, og sommetider virkede samtalerne temmelig mekaniske, som at holde fingeren mod en andens håndled for at se om der var et pulsslag.
    benteskouhar citeretsidste år
    Hemmeligheder var det eneste sprog de talte.
    Flemming Stig Hansenhar citeretsidste år
    Senere samme aften, da de lå sammen i sengen, havde Anthony trukket hende ind til sig og sukket.
    Merete Løkkegaardhar citeretfor 8 måneder siden
    Det var vel kun i sin orden, at det første, som nogen sinde havde føltes rigtigt i mit liv, ville blive det sidste, som viste sig at være forkert.
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    Før min kone blev vegetar, havde jeg altid tænkt på hende som værende fuldkommen upåfaldende i enhver henseende. Oprigtig talt var jeg ikke engang tiltrukket af hende første gang jeg mødte hende. Middelhøj; pagehår som hverken var kort eller langt; gulligbleg hud; ret fremtrædende kindben; hendes frygtsomme, grå fremtoning fortalte mig alt hvad jeg behøvede at vide. Da hun kom hen til bordet hvor jeg sad og ventede, kunne jeg ikke undgå at bemærke hendes sko – de mest ordinære, sorte sko man kan forestille sig. Og måden hun gik på – hverken hurtigt eller langsomt, hverken beslutsomt eller trippende.

    Men selvom der ikke var noget særligt der tiltrak mig ved hende, så kunne jeg omvendt heller ikke få øje på nogen skavanker, og der var derfor ingen grund til at vi ikke skulle gifte os.
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    I overensstemmelse med mine forventninger viste hun sig at være en fuldkommen ordinær ægtefælle som passede sine pligter uden nogen form for usmagelig fjant. Hver morgen stod hun op klokken seks for at lave ris og suppe og normalt også noget fisk.
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    Indtil den tidlige morgen sidste februar, hvor jeg fandt min kone stående i køkkenet, kun iført nattøj, havde jeg aldrig forestillet mig at vores liv sammen kunne tage en så forfærdende drejning.

    „Hvorfor står du her?“

    Jeg havde været lige ved at tænde lyset i badeværelset da jeg standsede brat op. Klokken var omkring fire om morgenen, og jeg var vågnet med en voldsom tørst forårsaget af den halvanden flaske soju jeg havde drukket til aftensmaden hvilket også betød at det tog mig længere tid end sædvanligt at samle mig.

    „Hallo? Jeg spurgte dig hvad du laver?“
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    Hendes profil svømmede mod mig ud af mørket. Jeg så nøje på hendes øjne, klare, men ikke feberskinnende, idet hendes læber langsomt skiltes.

    „… jeg havde en drøm.“

    Hendes stemme var overraskende tydelig.

    „En drøm? Hvad fanden snakker du om? Er du klar over hvad klokken er?“
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    Midt i dette anfald af distraktion kom jeg tilfældigvis til at se på uret på væggen og sprang op i samme øjeblik jeg så hvad klokken var, sparkede døren op og skyndte mig ud af soveværelset. Min kone sad foran køleskabet.

    „Er du blevet vanvittig? Hvorfor vækkede du mig ikke? Hvad er klokken …?“

    Noget kvastes under min fod og fik mig til at standse op midt i en sætning. Jeg troede ikke mine egne øjne.

    Hun sad på hug, stadig iført natkjole, med det uglede, filtrede hår i en formløs masse omkring ansigtet. Rundt om hende lå plastikposer og lufttætte beholdere spredt ud over hele køkkengulvet så der ikke var noget sted jeg kunne sætte foden uden at træde på dem. Oksekød til shabu-shabu, svineslag, to sider god okseskank, vakuumpakkede blæksprutter, skiver af ål fra landet som min svigermor havde sendt os for længe siden, tørret trommefisk bundet sammen med gul snor, uåbnede pakker af frosne dumplings og endeløse bunker af uidentificerbare madvarer hevet ud af køleskabets dybder.
    Paul Char citeretfor 2 år siden
    Du er jo vanvittig! Du er blevet splitterravende tosset!“
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)