Charles Dickens

Jeg ejer næppe een eneste medfødt evne, som jeg ikke har misbrugt. Min mening er kun, at hvad jeg har søgt at udrette her i livet, har jeg altid stræbt at gøre til gavns; hvad jeg har holdt af, har jeg elsket med liv og sjæl, og i stort som i smaat har jeg altid givet mig selv. Jeg har aldrig troet det muligt, at medfødte evner kan haabe at naa sit maal uden flittigt arbejde. Noget saadant hører ikke hjemme her paa jorden. Lykkelige anlæg og held kan danne de to sider af den stige, ad hvilken nogle mennesker stiger op; men trinene paa denne stige maa være af et stof, som kan taale slid og strabadser, og intet kan opveje grundig og alvorlig flid, det har været mine gyldne regler.

Jeg kunne ikke længere værge mig mod mit voksende tungsind. Jeg strejfede om fra sted til sted, men førte overalt min byrde med mig.

I mine mest fortvivlede øjeblikke troede jeg, at jeg skulle dø. Undertiden tænkte jeg, at jeg helst ville dø hjemme, og begyndte virkelig ogsaa tilbagerejsen; men til andre tider rejste jeg længere bort fra by til by og ledte efter, jeg ved ikke hvad, og prøvede at rejse fra, jeg ved ikke hvad.