Lisa Ridzén

Jeg sagde det, som det var, at den slags havde vi ikke råd til.

Jeg begynder at grine, så mobilen duver på min mave, og forsøger at komme i tanke om noget, Ellinor har sagt, som Ture ville synes om.

Jeg møder Kalles blik og kan mærke, at jeg ikke vil det her længere. Jeg har lyst til at rejse mig op og gå min vej. Men jeg bliver siddende og nikker langsomt.