Modellen skal læses tendentielt; man kan ikke foretage en komplet adskillelse af de to begreber og placere dem på de forskellige ledelsesniveauer. Der vil i enhver leders arbejde være elementer af begge ledelsesformer.
En typisk mellemleder eller teamleder vil primært blive målt på sin evne til at lede og fordele de daglige opgaver samt på sin egen opgaveløsning. Den primære ledelsesopgave er at sikre bemanding, drift og kvalitet i opgaveløsning inden for det område, som vedkommende har fået ansvaret for. Det dominerende succesparameter er dermed evnen til at motivere medarbejderne og sikre kvalitet og fastholdelse gennem løbende dialoger om præstationer og trivsel. En mellemleder vil derfor overvejende beskæftige sig med hverdagsledelse med en høj grad af daglig kontakt med de medarbejdere, som refererer direkte til vedkommende, og meget ledelsestid vil blive anvendt på sparring/rådgivning på konkret opgaveløsning.
En topleder/chef vil primært blive målt på sine evner til at holde fokus på helheden og skabe helhedsresultater. Et vilkår er således fx at skulle træffe beslutninger, som kan have store konsekvenser for enkeltenheder og -personer, men som vurderes overordnet at være til organisationens bedste. Topledere, som næsten udelukkende udøver systemledelse, vil måske aldrig stå med den konkrete implementering af strategier og handlingsplaner, men altid være mindst ét niveau fra den direkte udførsel.
Typisk vil en sådan model rumme følgende grundelementer:
Samtalesystemer – ledelsesbaseret coaching set i et årshjulsperspektiv
Ifølge Johnsen (2002) udøves ledelse af de mennesker, der udøver lederadfærd forstået som aktiviteter, der er med til at:
Sætte mål
Løse problemer, der forhindrer målopfyldelsen
Udvikle et sprog, der gør det muligt at kommunikere om mål og midler
Løse problemer, der forhindrer målopfyldelsen
Udvikle et sprog, der gør det muligt at kommunikere om mål og midler
Lederskab udvikles ved at forholde sig åbent, kritisk og lærende til de oplevelser og erfaringer, som man får ved at udøve ledelse
Professor Ole Fogh Kirkeby (2004) definerer lederskab som en indstilling, der indebærer en evne til kritisk at kunne forholde en konkret ledelsespraksis til et normativt begreb om god ledelse. Lederskab må derfor indeholde et personligt svar på spørgsmålet om, hvad god ledelse er.
et gælder altså kort fortalt om, hvordan man som leder på samme tid kan være et ordentligt menneske og en god leder.
fb2epub
Træk og slip dine filer
(ikke mere end 5 ad gangen)