Det her er som at komme hjem, som at komme hjem efter i årevis at have været blandt trojanere og laistrygonere, som at komme hjem til et sted hvor alle er som én selv, hvor folk ved, bare ved – komme hjem som når alting falder på plads, og det pludselig går op for én at man i sytten år bare har fumlet med den forkerte kombination. Det var på det tidspunkt jeg besluttede at tilkendegive – uden at røre mig ud af stedet, uden at bevæge en eneste muskel i kroppen – at jeg var villig til at give efter hvis du pressede, at jeg allerede gav efter, var din, din og kun din, bortset fra at du pludselig var forsvundet