Ifølge kvantemekanikken, sådan som forstået af Bohr, Heisenberg, Max Born og andre fysikere, kan processer i mikroverdenen ikke være underlagt kravet om kausalitet eller årsagsbestemmelse, dvs. det er principielt umuligt at angive årsagen til udfaldet af en bestemt proces. Der vil normalt være mange mulige udfald, og kvantefysikken kan kun bestemme sandsynligheden for disse, ikke om de faktisk vil foregå. Visse ustabile elementarpartikler (A) kan for eksempel henfalde på mere end en måde, enten til B eller C, og der kan kun angives sandsynligheder herfor; måske sandsynligheden for den første proces er 82 % og for den anden 18 %. Det er umuligt med sikkerhed at angive, hvorvidt et bestemt henfald vil resultere i produktet B eller C. Dette forhold – at Gud (eller naturen) spiller med terninger, som han udtrykte det – nægtede Einstein at acceptere, og han fortsatte livet igennem med at være i opposition til den gængse fortolkning af kvantemekanikken

er to meget forskellige former for gudstro, nemlig deisme og teisme. Ifølge deismen skabte Gud verden, men trak sig så tilbage og overlod resten til de naturlove, han også skabte. Jesus var et almindeligt menneske, en from og klog mand, men ikke Guds søn. Teismen hævder derimod, at Gud til stadighed opretholder verden og om nødvendigt intervenerer i den. Som en personlig Gud interesserer han sig for, og holder øje med, ethvert menneske og dets handlinger. Kristendommen er selvsagt en teistisk og ikke en deistisk religion.

niversets fortid

Det var ikke blot geologer og naturhistorikere,