Hvis du ikke kender så meget til indre kropsbevidsthed, kan du lukke øjnene en stund og finde ud af, om der er liv i dine hænder. Lad være med at spørge dine tanker. De vil sige: „Jeg kan ingenting mærke.“ De vil sikkert også sige: „Giv os noget mere interessant at beskæftige os med.“ I stedet for at spørge tankerne går du således direkte til hænderne. Dermed mener jeg: Bliv bevidst om den subtile følelse af liv i dem. Den er der. Du behøver blot at rette opmærksomheden mod den og mærke efter for at føle den. Først oplever du måske en let prikkende fornemmelse, derefter en følelse af energi eller liv. Hvis du retter opmærksomheden mod dine hænder et øjeblik, vil følelsen af liv blive mere intens.

Langt vigtigere end hvad du lytter til, er selve kunsten at lytte, det rum af bevidst nærvær, der opstår, mens du lytter.

Når du opdager, at der er en stemme i dit hoved, der foregiver at være dig, og som aldrig holder op med at tale, så vågner du fra din ubevidste identifikation med tankestrømmen. Når du lægger mærke til den stemme, indser du, at du ikke er den stemme – tænkeren – men den, der er opmærksom på den.
At erkende dig selv som bevidstheden bag stemmen er frihed.